16-årig pige overfaldet ved Slotsruinen i Vordingborg

dato

Tirsdag aften blev en 16-årig pige overfaldet ved Slotsruinen i Vordingborg. Pigen blev sprøjtet i ansigtet med peberspray efter en tidligere uoverensstemmelse tidligere på dagen med nogle andre personer. Ved et tilfældigt møde senere på aftenen udviklede situationen sig.

Vidner på stedet tilbageholdt en 18-årig kvinde fra Rødovre, som blev anholdt klokken 21.05 og sigtet for kvalificeret vold. Den sigtede blev taget med til politistationen i Næstved, hvor hun blev afhørt, inden hun blev løsladt igen klokken 22.45.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi