17-årig kvinde fra Odsherred anholdt på Vordingborg Banegård

dato

Politiet blev tirsdag kort efter midnat kaldt til banegården i Vordingborg, efter et vidne havde observeret en person sidde på en af perronerne med benene ud over kanten mod skinnerne. Situationen kunne hurtigt være blevet farlig, hvis der kom et tog.

Politiet fik kontakt med den pågældende person, som viste sig at være en 17-årig kvinde fra Odsherred. Hun blev fjernet fra skinnerne og anholdt klokken 1.10.

Kvinden blev sigtet for forstyrrelse af samfærdselsmidlerne og taget med til politistationen, hvor hun blev afhørt. Hun blev løsladt igen klokken 3.08.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi