En 21-årig mand fra Tølløse blev tirsdag aften sigtet for at overhale en anden bil på Københavnsvej ved Vordingborg, hvor der er spærrelinjer. Overtrædelsen resulterer i en bøde på 2.000 kroner samt et bidrag på 500 kroner til Offerfonden.
Færdselslovsovertrædelsen medfører også et klip i kørekortet. Da den 21-årige allerede havde et klip i forvejen og har haft kørekort i mindre end tre år, betyder klip nummer to, at han står over for et kørselsforbud.