Onsdag klokken 17.04 blev en 36-årig mand fra Vordingborg anholdt og sigtet for butikstyveri. Anholdelsen fandt sted efter, at politiet havde modtaget en anmeldelse om tyveri fra en dagligvarebutik i Vordingborg.
Medarbejderne i butikken havde tilbageholdt den 36-årige, efter han havde stoppet en flaske vodka ind under blusen og forladt kassen uden at betale. Manden blev derefter afhørt på politistationen i Vordingborg.
Efter afhøringen blev den 36-årige løsladt klokken 18.51. Han står nu til en bøde for tyveriet.