Lokalpolitiet i Vordingborg rykkede tirsdag eftermiddag ud til en lejlighed i byen, hvor de fandt en 42-årig beboer i besiddelse af knap 125 gram hash, 2,1 gram amfetamin samt noget testosteron og andre præstationsfremmende midler.
Stofferne blev beslaglagt, og den 42-årige mand blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, lægemiddelloven samt lov om forbud mod visse dopingmidler.