Onsdag klokken 9.28 modtog politiet en anmeldelse fra en tankstation i Vordingborg om en kunde, der optrådte utryghedsskabende. Da politiet kort efter ankom til stedet, var der faldet ro på, og den pågældende, en 61-årig mand uden fast bopæl, forholdt sig roligt og blev bortvist fra tanken.
Klokken 10.09 vendte den 61-årige mand imidlertid tilbage til tankstationen, hvor han stod og viftede med en kniv. Politiet anholdt ham og sigtede ham for overtrædelse af våbenloven. Den 61-årige mand blev taget med til politistationen og løsladt igen klokken 11.57.