Har du lyst til at arbejde med kommunikation, grafisk formidling og administration i en organisation, hvor unge er i centrum?
Ungdomsskolen og 10. klasse i Vordingborg Kommune søger en administrativ medarbejder, der trives med en alsidig hverdag, og har lyst til at understøtte både den daglige drift og udviklingen af vores tilbud til unge.
Stillingen er en kombination af administrative opgaver, kommunikationsopgaver og kreativ formidling, hvor du får stor mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi kommunikerer med elever, forældre, samarbejdspartnere og omverdenen.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Kommunikation og formidling
- Kommunikation og administrative opgaver i forbindelse med Juniormesterlære
- Udarbejdelse af informations- og undervisningsmaterialer
- Grafisk layout af foldere, plakater, præsentationer og andet informationsmateriale
- Ansvar for opdatering og udvikling af vores hjemmesider
- Produktion af indhold til sociale medier
- Optagelse og redigering af små film, der formidler vores aktiviteter og fortæller de gode historier fra hverdagen
Administration
Du bliver en vigtig del af den administrative understøttelse af Ungdomsskolen og 10. klasse, herunder:
- Oprettelse af nye medarbejdere i UngSys
- Oprettelse af hold og aktiviteter i UngSys
- Tilmelding af elever til hold
- Kontrol af timesedler og timeforbrug i UngSys
- Indberetning af censor- og knallerttimer
- Arkivering og dokumenthåndtering i SharePoint
- Øvrige administrative opgaver efter behov
Vi forestiller os, at du
- har en relevant uddannelse eller tilsvarende erfaring
- har gode skriftlige formidlingsevner
- har flair for grafisk opsætning og visuel kommunikation
- er fortrolig med Microsoft 365 og gerne SharePoint
- har interesse for digitale løsninger og administrative systemer
- har erfaring med at arbejde i UngSys
- kan filme og redigere mindre videoer til hjemmeside og sociale medier
- arbejder struktureret og har blik for detaljen
- kan bevare overblikket, når mange opgaver skal løses samtidigt
- trives i et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og fleksibilitet er en naturlig del af hverdagen
Vi tilbyder
- en spændende og afvekslende stilling med stor variation i opgaverne
- en arbejdsplads med engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø
- mulighed for at præge vores kommunikation og formidling
- en arbejdsplads, hvor der er kort vej fra idé til handling
- fleksibilitet og stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen
Om os:
Ungdomsskolen og 10. klasse er en mangfoldig arbejdsplads med mange forskellige tilbud og indsatser for kommunens børn og unge. Vi driver blandt andet ungdomsklubber, fritidsundervisning, SSP og forebyggende indsatser samt en række projekter og udviklingsaktiviteter. På skoleområdet rummer vi 10. klasse, heltidsundervisning og visiterede skoletilbud og arbejder desuden med blandt andet Juniormesterlære og brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervsliv. Fælles for vores arbejde er ambitionen om at skabe gode fællesskaber, udviklingsmuligheder og forskellige veje videre for kommunens unge.
Praktiske oplysninger:
Stillingen er på 20 timer om ugen med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest derefter.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 9. september.
Yderligere oplysninger: Viceinspektør i Ungdomsskolen & 10. klasse Morten Brandt 20 34 84 51.
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ungdomsskolen og 10. klasse, Parkvænget, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5ac15fbb-9cf9-4ace-824c-0f40ff02d3eb