Har du en passion for at skabe resultater i fællesskab, med fokus på initiativ og høj faglighed? Trives du på en arbejdsplads, hvor handling og samarbejde prioriteres, og hvor du kan være en del af et dygtigt team? Hvis du samtidig er god til at håndtere flere opgaver på samme tid og finder energi i en varieret og omstillingspræget arbejdsdag, så er det måske dig, vi leder efter.
Om os
Ressource- og Støtteafdelingen i Hjemmeværnskommandoen består på nuværende tidspunkt af 18 medarbejdere, og er en del af Hjemmeværnsstaben som er placeret på Vordingborg Kaserne. Du bliver en del af et mindre, men engageret team med højt fagligt niveau og fokus på samarbejde og gode løsninger. Vores team er velfungerende, men vi har brug for flere medarbejdere til at håndtere hverdagens opgaver.
Hos os får du mulighed for at bringe dine færdigheder i spil og udvikle dig både fagligt og personligt. Vi tror på, at medarbejdernes kompetencer bedst udnyttes gennem tillid, fleksibilitet og løbende kompetenceudvikling.
Kerneværdierne i vores afdeling er:
- Samarbejdsevne
- Helhedsforståelse
- Faglig ansvarlighed
- Høj faglighed
Du bliver en del af Stabsstøtteteamet, og dit arbejdsområde vil være inden for administration og service til kollegaer i Hjemmeværnsstaben.
Stabsstøtteteamet er ansvarlig for arkivtjenesten herunder myndighedspostkasser og løbende kvalitetssikring af data. Det elektroniske sag- og dokumenthåndteringssystem der anvendes er KMD WorkZone (KESDH) med Client, SmartPost og masseforsendelse. Teamet yder dagligt support og støtte i anvendelsen af systemet til chefer og medarbejdere.
I år overgår alle Forsvarets myndigheder til en ny version af WorkZone. Du vil i den forbindelse være med til implementering af den nye version.
Dine primære opgaver vil bestå af følgende:
- Håndtering af mails fra myndighedspostkasser
- Registrering og fordeling af Hjemmeværnskommandoens myndighedspost
- Varetage controlling af aktiviteter som en del af den løbende kvalitetssikring
- Deltage i uddannelse af chefer og sagsbehandlere i KESDH
- Bidrage i forbindelse med aflevering af elektroniske data til Rigsarkivet
- Besvarelse af henvendelser
- Indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse
- Et engageret og udviklingsorienteret arbejdsmiljø
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En bred samarbejdsflade og varierede opgaver
- Mulighed for hjemmearbejde
Det er væsentligt for at trives i stillingen, at du har interesse for journalisering, et godt serviceniveau, tager ejerskab for opgaven og har gode kommunikative evner.
Vi forventer, at du er kvalitetsbevist og omhyggelig i det daglige arbejde.
Du har en høj grad af service- og helhedsforståelse, og du evner at samarbejde bredt på alle niveauer af en organisation og du sætter en ære i altid at have ”styr på pudsekassen”. Det er vigtigt, at du kan arbejde såvel individuelt som i teams.
Du har erfaring fra en tidligere administrativ stilling i enten Forsvaret, eller anden offentlig såvel som privat organisation. Du vil blive oplært og klædt på til opgaven, der forudsætter at du bringer dine IT færdigheder i spil.
I den ene af de 2 stillinger, vil det være en fordel med kendskab til udarbejdelse og opfølgning på et afdelingsbudget.
Vi lægger vægt på, at du:
- Arbejder professionelt og struktureret
- Har forståelse for organisationsstrukturer og samarbejde på tværs
- Er initiativrig, fleksibel og udviklingsorienteret
- Er rutineret til at opbygge og vedligeholde netværk
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontrakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Bente Vid Stein Petersen på telefon 2965 5677.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.
Har du spørgsmål til arbejdspladsen generelt kan du med fordel kontakt HK Tillidsrepræsentant Afdelingsleder Joan Schack på telefon 2437 9007.
Ansøgningsfrist er den 15. august 2025. Samtaler afholdes løbende.
Arbejdssted: Vordingborg Kaserne.
Tiltrædelse: 1. oktober 2025.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Vordingborg Kaserne, Sankelmarksvej, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4fb611fc-43ab-4bff-a55f-2ccc4da33281