BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
SUF Sydsjælland søger aktivitetsmedarbejdere til weekender i et helt nyt tilbud
Du er den, der tænder op i bålfadet, finder brætspillet frem eller fører an til fitnessrummet. Du ser det som en spændende udfordring at blive en del af et nyt tilbud, beliggende på en renoveret landejendom, hvor fire sårbare unge bor i egen bolig og med fællesskab og støtte tæt på. Måske er du under uddannelse til pædagog og på udkig efter det perfekte studiejob …
Er det dig, vi taler om?
Så synes vi, du skal søge en af de ledige weekendstillinger som aktivitetsmedarbejder i SUF Sydsjællands helt nye tilbud, ”Gården”, som er beliggende på en renoveret landejendom lidt udenfor Vordingborg. Her har vi plads til fire sårbare unge, som drømmer om at bo selv, men som ikke er klar til det endnu, og som ikke kan fungere i egentlige bofællesskaber.
Din tiltrædelse bliver 1. april 2024 eller snarest derefter.
SUF Sydsjælland, der er etableret som en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond (SUF), henvender sig til en sammensat gruppe af unge i alderen 16-30 år, der befinder sig i sårbare livssituationer. Det er unge, der af forskellige grunde ikke kan bo sammen med deres familier. Det kan være unge, der er involveret i bandeproblematikker, som har en dysfunktionel familiebaggrund eller som er ude i et misbrug. Flere af vores unge har et ønske om at komme til at klare sig selv i egen bolig, men aktuelt har de behov for omfattende støtte for at få hverdagslivet til at fungere.
Det er i det lys, at vi har skabt ”Gården”. I vores nye tilbud får de unge deres egen bolig på samme matrikel, hvor der bliver tilknyttet socialkonsulenter, en køkkenansvarlig, en social vicevært, nattevagter, vikarer og altså også aktivitetsmedarbejdere. Ambitionen er, at dette fællesskab, som de unge kan stemple ind og ud af, vil understøtte den socialfaglige indsats.
Jobbet som aktivitetsmedarbejder
Som aktivitetsmedarbejder bliver det i høj grad dig, der forbereder og sørger for, at de unge får tilbudt weekendaktiviteter, som de kan deltage i, og som er tilpasset deres udgangspunkter. Om det er en hyggelig stund ved bålfadet, lidt let træning i vores fitnessrum, spil, kreative projekter eller noget helt femte, bestemmer du. Det afgørende er, at du har evnen til at spore dig ind på, hvad der appellerer til de unge – hvilket kan variere fra weekend til weekend – og på den baggrund skaber aktiviteter, der er med til at understøtte deres samlede udvikling. Derfor er det vigtigt, at du er god til at lytte, skabe tillidsfulde relationer og er initiativrig.
Derudover får du:
- sammen med dine kolleger mulighed for fra dag ét at sætte dit præg på etableringen af en helt ny afdeling
- et udfordrende og afvekslende arbejde med kompetente og engagerede kollegaer
- en stor grad af selvledelse
Når du søger, er det vigtigt, at du:
- redegør for dine kompetencer som aktivitetsmedarbejder
- sætter ord på, hvad du tænker om et arbejde, som er placeret i weekenderne
Det får du:
Som aktivitetsmedarbejder på Gården kommer du til en spændende og udfordrende arbejdsplads med:
- mulighed for at være selvledende og samtidig indgå i et kollegialt fællesskab
- faglig sparring, temadage og personalesammenkomster
- fordelagtige ansættelsesvilkår
Vi ser for os, at du:
- har relevant baggrund som fx pædagog, pædagogmedhjælper eller pædagogstuderende
- er struktureret og målrettet
- evner at bevare overblikket og håndtere akutte og konfliktfyldte situationer
- er tydelig og anerkendende i din dialog og tilgang til såvel de unge som dine kolleger
SUF Sydsjælland holder til i en ejendom i Vordingborg, der fungerer som vores daglige, faste base. Projekt Gården er beliggende cirka otte kilometer udenfor Vordingborg i en gennemrenoveret landejendom, som emmer af hjemlighed.
Spørgsmål og ansøgning:
Ser du dig selv i stillingen som aktivitetsmedarbejder hos SUF Sydsjælland, anbefaler vi dig at læse mere om SUF Sydsjælland og SUF på www.suf.dk og på www.tilbudsportalen.dk
Har du spørgsmål til stillingsopslaget, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Morten Bruun Pedersen, afdelingsleder, SUF Sydsjælland, t. 5537 4860 /6040 4860
Stillingen søges via nedenstående link senest mandag den 19/2 – 2024 kl. 12.00
Samtaler forventes afholdt henholdsvis torsdag d. 22/2 samt tirsdag d. 28/2 og onsdag den 29/2.
Du skal forvente en 2. samtale, hvis der er interesse i kollegaskab fra begge parter.
Den Sociale Udviklingsfond (SUF)
SUF Sydsjælland er en del af Den Sociale Udviklingsfond og én af i alt 30 afdelinger og specialprojekter. SUF er en selvejende nonprofit organisation. Du kan læse mere om SUF på: www.suf.dk. Der er både sociale og faglige arrangementer på tværs af afdelingerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND, Algade 53, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982521