BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at bruge dine kompetencer indenfor ledelse og udvikling, så er du måske lige den kollega, vi mangler.
Distrikts Vintersbølle søger to nye kolleger til at indgå i vores ” unge” ledelsesteam, som er bestående af en distriktsleder og tre assisterende distriktsledere, der varetager de samlede ledelsesopgaver i distriktet.
Distrikt Vintersbølle er et distrikt med 80 plejeboliger, udekørende hjemmepleje og udekørende hjemmesygepleje, som dækker et geografisk stort område.
Vi er ca. 130 medarbejdere fordelt mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, husassistenter, aktivitetsmedarbejdere, administrative medarbejdere og afløsere.
Vi dækker døgnet på centeret, dag og aften i hjemmeplejen samt dag i hjemmesygeplejen.
For de enkelte stillinger gælder:
Den ene stilling har et selvstændigt ledelsesansvar ift. borgere og medarbejdere i Æblehaven, som er en 2 etages bygning med 50 boliger. Specielt for æblehaven er, at der er etableret en uddannelsesenhed, som varetager størstedelen af distriktets uddannelse af SSH og SSA. Desuden vil man være den nærmeste leder for nattevagterne.
Den anden stilling har et selvstændigt ledelsesansvar ift. borgere og medarbejdere i Team 4-6, som er ” den gamle” bygning bestående af 3 etager med 25 boliger, hvoraf to er MDO pladser. Særligt for team 4-6 er, at teamet har et subspeciale ift. at tilbyde bolig til borgere, som er psykisk sårbare. Man vil ligeledes være den nærmeste leder for temaet af husassistenter, teamet i vores aktivitetscenter samt være tovholder for vores afløsergruppe.
Fælles for stillingerne gælder:
Du skal have lyst til at indgå i et ledelsesteam, som er forholdsvis nyt på Distrikt Vintersbølle - og derfor ikke har nogen lang fælles ledelseskultur i bagagen.
Du skal være en tydelig rollemodel for at sikre sparring og udvikling i din medarbejdergruppe uanset vagtlag og funktion.
Du skal sikre driften, sikre en høj kvalitet af de leverede ydelser hos beboerne og samtidig have fokus på trivslen hos både beboerne og personalet.
Du skal have øje for udviklingsbehov og i samarbejde med ledelsesteamet sikre den fortsatte udvikling af distriktet.
Stillingen er uden højeste tjenestetid, men i gennemsnit 37 timer om ugen.
Om dig:
- Du har relevant sundhedsfaglig uddannelse.
- Du har kendskab til omsorgs-, sundheds- og ældreområdet.
- Du har lederuddannelse på minimum diplom niveau eller er villig til at tage lederuddannelse.
- Du må gerne have erfaring med håndtering af sygefravær, afvikling af MUS-, GRUS- og trivselssamtaler.
- Du er vedholdende, du har gode samarbejdsevner, du kan sætte en retning og har modet til at gå forrest.
- Du er i din tilgang anerkendende, tillidsskabende og har en dialogbaseret tilgang til samarbejdet med beboere, pårørende, personale og øvrige samarbejdspartnere.
- Du har erfaring som f.eks. sygeplejerske fra primærsektoren.
Plejecentret ligger i naturskønne omgivelser på Sydsjælland og rummer 80 beboere. To af plejecentrets boliger er aflastningsboliger til midlertidige ophold.
Udekørende hjemmepleje og hjemmesygepleje dækker et arealmæssigt stort område.
Til plejecentret hører et stort aktivitetscenter med café, der danner rammen om et væld af forskelligartede aktiviteter for beboerne på plejecentret, såvel som for hjemmeboende borgere ude i distriktet.
Her kan du læse mere om plejecentrene og distrikterne i Vordingborg Kommune: http://vordingborg.dk/borger/omsorg-og-saerlig-stoette/plejecentre-aeldreboliger-botilbud-og-aflastning/plejecentre/
Her kan du finde oplysninger om Distrikt Vintersbølle: https://vordingborg.dk/vintersboelle
Vi arbejder ud fra Vordingborg Kommunes værdier som er: Dialog, respekt, synlighed, udvikling og dynamik.
Ansøgningsfrist 19. marts 2024
Ansættelsessamtaler afholdes 22. marts 2024
Ansættelse 1. maj 2024
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere informationer
Kontakt distriktsleder Gitte Wennicke på telefon 55 36 39 40 for supplerende oplysninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vordingborg Kommune, Vintersbølle Strand 1, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005973