BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du faglig/operativ tjeneste, er du Seniorsergent eller Oversergent med potentiale til forfremmelse og har du en uddannelse som automekaniker/lastvognsmekaniker eller en anden relevant uddannelse?
Så er din fremtid måske hos os i Vordingborg
Om os
Garnisonsværksted Vordingborg er en del af forsvarets vedligeholdelses tjenestes Vedligeholdelsesområde Øst
Vi servicere alle omkringliggende enheder der afleverer køretøjer, våben, elektronik m.m. til reparation og eftersyn. I dagligdagen er vi 32 medarbejdere, fordelt på et ledelseselement, motormekanikere, elektronik fagteknikere, våbenmekanikere, reservedelsekspedienter og sadelmagere.
Ved siden af arbejdet som mekanikere er vi soldater. Vi anvender derfor en del tid på militære færdigheder, således vi kan udsendes i internationale operationer og indgå i div. beredskaber m.v.
Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.
Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed.
Om stillingen
Som assisterende værkstedsleder har du en naturlig flair for forudseenhed og gode samarbejdsevner. Du skal lede og fordele arbejdet blandt delingens mekanikere og skal således kunne skabe forudsætninger, for at de kan levere opgaveløsninger af høj kvalitet.
Du kan arbejde selvstændigt, har en faglig viden og stolthed som en bærende kraft i dine opgaveløsninger. Du sætter ganske enkelt en stor personlig ære i, at udføre dit arbejde i høj kvalitet til gavn for kunderne.
Du skal kunne udvise stor empati overfor kunderne, som er presset, for på den måde at bidrage aktivt til en smidig opgaveløsning.
Om dig
Du er seniorsergent eller oversergent der er fundet egnet til videreuddannelse.
Du har svendebrev som lastvogns mekaniker, landbrugs maskine mekaniker eller tilsvarende uddannelse. Husk at vedhæfte dit svendebrev ved ansøgningen.
Derud over kan du nikke ja til følgende:
• Du er klar til en hverdag, der er præget af dynamik og fokus på opgaven.
• Du trives med ansvar og deraf følgende krav til dig selv.
• Du er klar og tydelig i din mundtlige og skriftlige kommunikation.
• Du kan arbejde målrettet og selvstændigt på baggrund af udstukne retningslinjer og bestemmelser.
• Du kan anvende SAP/DEMARS indenfor vedligeholdelsesmodulet (PM) og lagermodulet (MM)
• Du har et gyldigt kørekort til minimum kategori B-C-E.
• Det vil være en fordel, at du har en uddannelse i LEAN og har praktisk erfaring med og lyst til at anvende LEAN i opgaveløsningen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst
Dit faste tjenestested vil være i Vordingborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte værkstedsleder SSG Søren Rikhof på telefon 4132 2244.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-LBA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 25. januar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse pr. 1. februar eller efter aftale
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst -Vordingborg, Sankelmarksvej , 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960916