Bataljonsbefalingsmand ved Trænregimentets 4. Nationale Støttebataljon i Vordingborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du træde i karakter som synlig leder og kan du se dig selv som en aktiv del af et Command Team med bataljonschefen, hvor din mangeårige erfaring fra geleddet kommer til gavn for soldaterne i 4. Nationale Støttebataljon? Kan du samtidig se dig selv udmønte Hærens befalingsmandsstrategi til konkrete tiltag for dine kolleger og som en del af bataljonsledelsen levere synlige resultater? Så er stillingen som bataljonsbefalingsmand i 4. nationale Støttebataljon helt sikkert noget for dig.

Om os

4. Nationale Støttebataljon løser operativ logistiske opgaver, til støtte for Forsvarets enheder. Aktuelt udsender vi soldater til to missionsområder, og vi deltager løbende i internationale øvelser. Bataljonen er samtidig en central aktør, når udenlandske enheder er på øvelse i Danmark.

Samtidig med vores internationale engagement, uddanner vi professionelle og engagerede soldater. Det gør vi gennem værnepligt, reaktionsstyrke uddannelse og i stående styrke. Bataljonen består af ca. 240 dygtige og dedikerede medarbejdere. Alle med en høj faglighed og en række specialkompetencer inden for operationer, logistik, uddannelse og administration.

Om stillingen

Som bataljonsbefalingsmand ved 4. Nationale Støttebataljon rådgiver og sparrer du med bataljonschefen i alle væsentlige forhold vedrørende mellemledere og personel på manuelt niveau. Du er bataljonschefens garant for enhedernes disciplin, uddannelsesmæssige niveau og taktiske formåen på enkeltmands-, gruppe- og sektionsniveau, ud fra din egen viden og erfaring fra geleddet. Du skal naturligt og utvungent kunne kommunikere ledelsesbudskaber og holdninger i øjenhøjde til bataljonens soldater, og samtidig vise vejen for dine kolleger.

Du er bataljonschefens forlængede arm i geleddet, hvor du vejleder og fører kontrol med befalingsmændenes førervirke og mandskabsbehandling, samt soldaternes personlige fremtræden og feltmæssige optræden. Du skal etablere, udvikle og drive 4. Nationale Støttebataljons befalingsmandskultur og derved danne kernen i den fortsatte udvikling af en stærk og ubrydelig sammenhængskraft i bataljonen. Du indgår i Trænregimentets netværk af bataljonsbefalingsmænd sammen med regimentsbefalingsmanden.

Om dig

Stillingen er på chefsergentniveau. Er du ikke allerede udnævnt chefsergent forventer vi, at du har en anciennitet som mellemleder på ca. 15 - 20 år, heraf ca. 6 - 8 år som udnævnt seniorsergent samt, at du har gennemført en uddannelse på minimum uddannelsesniveau 5 på kvalifikationsrammen for livslang læring.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet vil den rigtige kandidat dog kunne ansættes på en uddannelsesaftale.

Det er en forudsætning for en evt. ansættelse, at du har erhvervet dig et bredt og dybt erfaringsgrundlag inden for den operative logistiske tjeneste.

Du har forrettet tjeneste inden for et bredt spænd af operative logistiske specialer ved en eller flere funktioner i rammen af et Nationalt Støtteelement, også gerne ved en bataljonsstab. Samtidig vil det også blive tillagt værdi, hvis du har forrettet tjeneste på højere niveauer eller ved en styrelse eller central tjeneste.

Din personlige autoritet er ubestridt blandt dine kolleger, og du har viljen til at bruge den autoritet situationsbestemt i overensstemmelse med de værdier vi har ved Trænregimentet.

Du har været udsendt i internationale missioner, og har eventuelt været lærer ved en af Forsvarets skoler. Du har en høj grad af legitimitet i organisationen, både ved undergivne, sidestillede og foresatte.

Du er omgængelig af natur og udviser en naturlig nysgerrighed i forhold til personellet, særligt den yngre del af personellet. Du er i stand til at identificere, modne og udfordre ledelsestalenter blandt konstabler, korporaler og befalingsmænd, og driver dermed udviklingen af bataljonens befalingsmandskorps.

Du har interesse for Trænregimentets historie og historien ved bataljonen, og du formår at gå i spidsen for opretholdelse af korpsånd og traditioner.

Du har evnen til at identificere de soldater, der af faglige eller personlige grunde har brug for særlig støtte. Enten det drejer sig om tjenstlige eller private forhold, der påvirker soldatens evne til at leve op til de krav der stilles. Du har gennem din mangeårige tjeneste erhvervet et indgående kendskab til hærens samlede opgaveløsning og herunder udviklet et rigtig godt helhedssyn.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevante uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Vordingborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for 4. Nationale Støttebataljon Oberstløjtnant Christian Nielsen på telefon 25 31 71 07 eller via FIIN: TRR-4B-CH@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 19. juni 2023 og vi forventer at afholde samtaler i umiddelbart efter udløb på ansøgningsfristen. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kaserne, Sankelmarksvej 26, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183667&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847858

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet