Beruset mand ramte helle

Profilbillede
dato

I nat klokken 2.55 kørte en 39-årig mand fra Vordingborg galt på Brovejen i Vordingborg. Han havde ramt helleanlægget med sin bil og holdt kortvarigt stille efter sammenstødet, men stak herefter af fra stedet. Et vidne havde dog set uheldet og kontaktede politiet, som kort efter fandt frem til både mand og bil. Det viste sig, at den 39-årige havde store problemer med at holde balancen, og han virkede i det hele taget temmelig påvirket. Han blev derfor anholdt og sigtet efter færdselsloven og for at køre i påvirket tilstand.

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi