Vil du være hjemmeværnskommandoens nye medarbejder i Rekvirentcenteret?
Er du den der skaber resultater gennem samarbejde, initiativ og faglighed?
Synes du processer er spændende at arbejde med og sætter du en ære i altid at have ”styr på pudsekassen”?
Så er du måske vores nye kollega.
Om os
Ressource- og Støtteafdelingen i Hjemmeværnskommandoen består på nuværende tidspunkt af ca. 19 medarbejdere. Du bliver en del af et mindre, men stærkt Rekvirent-team med højt fagligt niveau og fokus på samarbejde og gode løsninger. Vores Rekvirentcenter er fortsat under opbygning og er en del af Hjemmeværnsstaben som er placeret på Vordingborg Kaserne.
Hos os får du mulighed for at bringe dine færdigheder i spil og udvikle dig både fagligt og personligt. Vi tror på, at medarbejdernes kompetencer bedst udnyttes gennem tillid, fleksibilitet og løbende kompetenceudvikling.
Kerneværdierne i vores afdeling er:
- Samarbejdsevne
- Helhedsforståelse
- Selvstændighed
- Høj faglighed
Som rekvirent får du en vigtig rolle for opbygningen af Hjemmeværnets Rekvirentcenter og den videre operative drift. Du skal medvirke til rettidigt, og på baggrund af myndighedernes behov, at oprette rekvisitioner/bestillinger i Forsvarets fælles SAP ERP-system.
Før en rekvisition i Hjemmeværnet bliver til et indkøb, skal rekvisitionen behandles hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, dette betyder at du i din dagligdag skal være i tæt dialog med denne styrelse for at tilsikre, at indkøbet gennemføres jævnfør gældende regler.
Samtidig skal du som rekvirent kunne arbejde systematisk og holde styr på de mange forskellige input, der kan komme fra både behovsindehaver og indkøbere.
Dine primære opgaver bliver at:
- Oprette rekvisitioner i Forsvarets fælles SAP ERP-system.
- Dialog og støtte til underlagte myndigheder og distrikter omkring indkøb.
- Tilsikre at statens rammeaftaler overholdes.
- Løbende udvikling af Rekvirentcenteret så det omfatter alle hjemmeværnets myndigheder.
- Gennemføre elektronisk varemodtagelse når varen er modtaget.
- Fakturahåndtering i SAP.
- Sagsbehandle uplacerbare fakturaer.
Det er væsentligt for at trives i stillingen at du har interesse og forståelse for processer, et godt serviceniveau, tager ejerskab for opgaven og har gode kommunikative evner.
Vi forestiller os du har en administrativ uddannelse eller baggrund.
Det forudsættes, at du tager de fornødne interne uddannelser, så du opnår teknisk viden, samt at du opnår forståelse for den proces, hvori du sidder. Du skal kunne samarbejde på tværs af organisationen, og du sætter en ære i altid at have ”styr på pudsekassen”.
Det er en fordel, hvis du har erfaring på området fra en tidligere indkøbsrelateret stilling i enten Forsvaret, eller anden offentlig såvel som privat organisation - men det er ikke et krav. Du vil blive oplært og klædt på til opgaven, der forudsætter at du bringer dine IT-færdigheder i spil.
Vi lægger vægt på, at du:
- Arbejder selvstændigt og struktureret.
- Har forståelse for organisationsstrukturer og samarbejde på tværs.
- Er initiativrig, fleksibel og udviklingsorienteret.
- Er rutineret til at opbygge og vedligeholde netværk.
- Stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse.
- Et engageret og udviklingsorienteret arbejdsmiljø.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- En bred samarbejdsflade og varierede opgaver.
- Mulighed for hjemmearbejde.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Stillingen er med fast tjenestested i Vordingborg. Der er mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overassistent Bente Birkbak på telefon 6150 3430 eller på mail HJK-RSA-RC02@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Liv Malene Rasmussen på telefon 3266 5557.
Ansøgningsfrist er den 2. januar 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 2 og 3.
Tiltrædelse: 1. marts 2026
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Hjemmeværnskommandoen
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. Hjemmeværnskommandoen er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
Hjemmeværnskommandoen er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. Hjemmeværnskommandoen står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. Hjemmeværnskommandoen med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hjemmeværnskommandoen, Sankelmarksvej, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/badd261a-f08d-44b1-b9ab-51bf5c1e1de9