Bliv en central leder som NSE befalingsmand ved 4. Nationale Støtteelement i Vordingborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en NSE befalingsmand ved 4. Nationale Støtteelement (4 NSE), hvor du vil blive en naturlig del af ledelsen og vil indgå i et Command Team sammen med underafdelingschefen.

Om os

4 NSE er en af fem underafdelinger under 4. Nationale Støttebataljon (4 NSBTN). Vi er i alt 37 medarbejdere, som spænder fra erfarne seniorsergenter til unge konstabler. 4 NSE er en enhed bestående af professionelle soldater og specialister, der gennem de sidste år har bidraget til Hærens opgaveløsning nationalt og internationalt.

Til dagligt løser 4 NSE mange forskellige opgaver, men det er især støtte til deployering og re-deployering af enheder til INTOPS og øvelser i udlandet, og BTN faglærervirke der er hovedopgaverne.

Netop alsidigheden i opgaverne er det, der gør, at 4 NSE har tiltrukket et meget erfarent og motiveret gruppe af medarbejdere. Det er et hold, som er gode ambassadører for 4 NSBTN, og som altid går den ekstra mil for det gode resultat. Mottoet hos 4 NSE ”Semper servans” betyder altid til tjeneste, og er man klar på at være det og være en del af et team, som løfter i samlet flok, så er 4 NSE enheden man skal være i.

4 NSBTN er underlagt Trænregimentet og består af en stab og fem underafdelinger. 1 – 3 NSE er Stående Reaktionsstyrke (SRS) enheder. 4 NSE kerneopgave er støtte til deployering og re-deployering af danske enheder til udlandet og uddannelsesstøtte, mens 5 NSE er bataljonens uddannelsesunderafdeling. Alle UAFD uddanner og udsender personel til de nationale støtteelementer i internationale missioner.

Bataljonen arbejder primært med operativ logistik, der sikrer genforsyning af de internationale missioner med kerneopgaver, der ligger indenfor transporttjeneste og terminaltjeneste via sø, luft, jernbane og vej. Herudover depottjeneste, lokalindkøb, økonomi og controlling.

4 NSBTN har kontinuerligt bidrag som del af FLF i Letland. 4 NSBTN er desuden klar til indsættelse med bataljonskampgrupperne, hvilket betyder, at bataljonen har et meget højt aktivitetsniveau og gode udviklingsmuligheder for den enkelte.

Den enkelte medarbejder ved bataljonen opbygger under sin tjeneste en række helt specielle kompetencer, derfor er medarbejderne ved bataljonen den vigtigste ressource. Omgangstonen ved bataljonen er fri men altid med fokus på gensidig respekt, og opgaverne bliver løst efter princippet om frihed under ansvar.

Om stillingen

Som NSEbefalingsmand ved 4 NSE vil du blive en naturlig del af ledelsen, hvor du indgår i Command Team’et sammen med underafdelingschefen. Du vil sammen med de øvrige NSEbefalingsmænd indgå i Bataljonsbefalingsmandens netværk på tværs af underafdelingernes Command Team, og du kommer til at repræsentere kontinuiteten ved NSE, idet underafdelingschefer i NSE har en tjenestecyklus på 2-3 år.

Rollen som NSEbefalingsmand er en krævende stilling, men det er også en spændende rolle, hvor du skal rådgive og vejlede underafdelingschefen og være hans nærmeste sparringspartner inden for dit område.

Det kræver, at du har fingeren på pulsen i hverdagen hos soldaterne og de øvrige befalingsmænd, så du har et solidt grundlag til at supplere underafdelingschefens ledelsesbudskaber til personellet.

Du skal være underafdelingschefens garant for enhedernes disciplin, uddannelsesmæssige niveau og taktiske formåen på enkeltmands- og gruppeniveau ud fra egen viden og erfaring fra tjeneste i geleddet. Det betyder, at du bliver underafdelingschefens sparringpartner, og du skal føre kontrol med befalingsmænds førervirke og mandskabsbehandling, samt føre tilsyn med soldaternes personlige fremtræden og feltmæssige optræden.

Du har dermed en vigtig rolle for personellet, hvor du også får en naturlig rolle som mentor for befalingsmændene i NSE’et og kan bidrage til deres udvikling. Dine input som den erfarne BM på de faglige-og ledelsesmæssige områder vil have stor betydning for de valg der skal træffes. Det betyder, at du får stor indflydelse på, at NSE kan løse sine opgaver, og samtidig forventes det, at du kan udfordre processer og procedurer, så underafdelingschefen har det bedste grundlag at træffe beslutninger på.

Som sektionsfører for kommandosektionen skal du kunne uddanne og føre sektionen både i felten og under garnisonsforhold. Du skal være forudseende, og du skal økonomisere med kræfterne for dermed skabe rammerne for, at din kommandosektion kan understøtte NSE virke under alle forhold.

De administrative opgaver bliver løst ved garnisonsstøtteelementet (GSE), hvor en lang række specialister er samlet. Det er kontorhjælperne fra alle NSE’er, der indgår i en roste til at varetage de administrative opgaver. Der vil dog fortsat være nogle administrative opgaver tilbage lokalt ved NSE. Disse opgaver skal du kunne løse i samarbejde med GSE’et og særligt i opstartsfasen være opsøgende for at få afklaret eventuelle snitflader.

Om dig

Du er seniorsergent eller oversergent, med en baggrund indenfor logistik. Såfremt du er oversergent med stort udviklingspotentiale, kan du ansættes med en uddannelsesaftale med henblik på at gennemføre MAU.

Du har en bred erfaring med ledelse og du har erfaring fra internationale operationer, gerne med logistik som omdrejningspunkt. Som den modne og erfarne seniorsergent har du udviklet en god og synlig ledelsesstil, og du har en stor interesse i og flair for ledelse af mennesker. Du forstår betydningen af at motivere og udvikle andre, og det er naturligt for dig at delegere og inddrage dine medarbejderes viden og kompetencer i opgaveløsningen.

Du er klar og tydelig i din mundtlige og skriftlige kommunikation og dine gode diplomatiske evner gør det nemt for dig at etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer på tværs af niveauer og funktioner.

Du kan arbejde målrettet og selvstændigt på baggrund af udstukne retningslinjer og bestemmelser, og du trives med at arbejde i en underafdeling, hvor arbejdsklimaet er præget af dynamik og fokus på opgaven.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Vordingborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KN Sajad Habib chef for 4 NSE, på tlf. 60221441

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 24 20 78 39 eller på mail FPS-CNT@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 17. oktober 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Ud over den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kaserne, Sankelmarksvej , 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6117961

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet