Bliv en del af vores nattevagtsteam på Vintersbølle plejecenter som SSA eller SSH

dato

Distrikt Vintersbølle søger social-og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til fast nattevagt inde på plejecenteret

Velkommen på nattevagtsteamet på Vintersbølle Strand
Teamet består af 6 faste nattevagter, med tre på hvert vagthold, fordelt i tre teams med i alt 80 beboere.

Vi mangler dig, der er uddannet SSA eller SSH til ansættelse inde på plejecentret i et 7-7 rul. Stillingen er på fuld tid, men det endelige timetal aftales efter dit ønske. Stillingen ønskes dog besat med minimum 28 timer i gennemsnit om ugen.

Mødetiden er mandag til søndag i lige uger med tiltrædelse hurtigst mulig, men senest den 1. Januar 2026.

Du vil blive en del af et team med fagligt dygtige og hjælpsomme kolleger, der vil tage godt imod dig.

Vi har en hyggelig omgangstone, vi har plads til gode grin, og vi passer på hinanden.
Som nattevagt er vores fornemmeste opgave at sikre tryghed og omsorg for de beboere, der har brug for det i nattetimerne.

Din introduktion afhænger af dine kompetencer og vil blive tilrettelagt efter dine behov. Det er vigtigt for os, at du føler dig sikker på dine opgaver og har det godt i teamet.

Vores forventninger om dig

  • Du er uddannet indenfor sundhedsområdet, social- og sundhedsassistentuddannelsen vil være en STOR fordel
  • Du er glad for at arbejde med ældre mennesker og har en rehabiliterende tankegang
  • Du arbejder med borgeren i centrum
  • Du er en teamplayer og tager ansvar for, at alle arbejdsopgaver bliver løst
  • Du er fortrolig med brugen af mobil og PC og prioriterer den daglige dokumentation
Som person vægter du
  • Nærvær og stabilt fremmøde højt
  • Godt arbejdsfællesskab, hvor du ikke tøver med at hjælpe dine kollegaer
  • At tage ansvar, når det gælder, men kender dine personlige kompetencer og er ikke bange for at bede dine kollegaer om hjælp
VI kan tilbyde dig
  • God introduktion til arbejdspladsen og dine kollegaer
  • Høj faglighed
  • Kollegaer med rummelighed og humør
  • Mulighed for at deltage i hus-kurser med forskellige faglige emner mv.
  • Delegering af relevante opgaver svarende til dine personlige kompetencer
  • En arbejdsplads, hvor kerneopgaven er den forskel, vi sammen gør. Det vi sammen skal lykkes med
Hvem er vi?:
Distrikt Vintersbølle har udgangspunkt i et skønt beliggende plejecenter i Nyråd, omgivet af skov, strand og vand. Plejecentret rummer 80 beboere.

Distrikt Vintersbølle er et arealmæssigt stort distrikt, da vi dækker Nyråd/Bakkebølle, Ørslev og Svinø.
Personalegruppen består af ca. 130 medarbejdere inkl. afløsere.

Der er ansøgningsfrist søndag den 16. november 2025

Samtalerne vil blive afholdt løbende, men senest torsdag den 20. november 2025.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere informationer
For supplerende oplysninger kan du evt. kontakte distriktsleder Gitte Wennicke mobil 21 53 80 11.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, ser vi meget frem til din ansøgning.

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

natarbejde

-Arbejdsgiver:

Vintersbølle nat, Vintersbølle Strand, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cdfe917d-3fce-4313-8588-deee2344b752

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet