BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvis du brænder for HR-rådgivning og evner at fokusere på samarbejdspartnerens behov, samtidig med at du har lyst til at udvikle dine HR-færdigheder i en stor politisk organisation, så bør du overveje at søge om stillingen som HR-Partner i Forsvarsministeriets HR-partnersektion ved Hjemmeværnet i Vordingborg.
Om os
HR-partnersektionerne i Forsvarsministeriets Personalestyrelse er organiseret i Center for HR Rådgivning og Arbejdsmiljø, der skal understøtte operationaliseringen af HR-strategier og kommende HR-politik. Centret skal endvidere i samarbejde med den øvrige del af Forsvarsministeriets Personalestyrelse, bidrage til løsning af alle HR-relaterede opgaver.
Centret består for nuværende af ca. 100 medarbejdere og indeholder blandt andet en partnerstruktur, hvor partnerne er placerede sammen med de styrelser og myndigheder, der støttes.
HR-Partnersektionen ved Hjemmeværnet i Vordingborg består af syv personer, fem civile og to militære, som støtter Hjemmeværnskommandoen og Hjemmeværnets myndigheder (Landsdelsregion Øst, Landsdelsregion Vest, Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet og Hjemmeværnsskolen).
Vores opgave er gennem HR-støtte til myndighederne, at skabe værdi og effekt gennem deres medarbejdere. Sektionen arbejder med HR for civilt- og militært ansat personel, reservepersonel samt behandler borgeres ansøgninger om optagelse som frivillige i Hjemmeværnet.
Partnersektionen støttes af Forsvarsministeriets Personalestyrelses øvrige centre, der omfatter eksperter inden for bl.a. koordination og Strategi, Rekruttering og Karriere, Overenskomst, Service, HR-jura samt Veterancenteret.
Om stillingen
Din hovedopgave vil være støtte til Hjemmeværnskommandoen og Hjemmeværnets myndigheder med strategisk rådgivning og sagsbehandling af en række HR-områder. Afhængigt af dine kompetencer og interesser vil du blive involveret i en række HR kerneopgaver, som indledningsvist blandt andet kan omfatte:
• Implementering af delelementer af Forsvarets HR-strategier og FPS nye HR-strategi.
• Støtte til ansættelse af medarbejdere ved myndighederne.
• Udvikling af sektionens HR-processer samt forvaltning og rådgivning i relation hertil.
• Støtte til eller afholdelse af bemandingsmøder med Hjemmeværnets myndigheder i relation til ansat og reservepersonel.
• Varetagelse af partnersektionens opgaver i relation til Hjemmeværnets udsendelse af personel i internationale operationer.
• Støtte til forvaltning af- og rådgivning af myndighedernes reservepersonel.
• Deltagelse i Operative Planlægnings Grupper med henblik på HR-faglige input.
Stillingen giver gode muligheder for videreudvikling.
Du vil indgå i et værnsfælles miljø ved Hjemmeværnskommandoen i Vordingborg med både civilt og militært ansatte. Sektionen består af dygtige og rutinerede medarbejdere, der prioriterer godt arbejdsklima, samarbejde, koordination og forudseenhed højt.
Om dig
Du er kaptajn/M321. Kan du eventuelt dokumentere nogle års erfaring fra en HR-funktion vil det være en fordel, men ikke et krav.
Du ønsker et selvstændigt job med en dynamisk hverdag i et værnsfælles miljø med militære og civile kollegaer. På baggrund af udstukne rammer iværksætter du selvstændigt opgaveløsning og opfølgning i snæver koordination med såvel interne som eksterne interessenter.
Du er god til at sætte dig ind i samarbejdspartnerens behov og forstår på baggrund heraf at erhverve viden om specifikke HR-områder som grundlag for din rådgivning af chefer. Du finder glæde ved, at dine resultater ofte skabes i samarbejde med andre.
Det er vigtigt, at du evner at lytte og kommunikere med alle niveauer på en klar og konstruktiv måde, samt at du er god til at formidle budskaber og ideer på en inspirerende og informativ måde i såvel skrift som i tale.
Du er selvstændig, diplomatisk og ansvarsbevist, og evner selv at prioritere arbejdsopgaverne og at strukturere din arbejdsdag. Du skal være fremsynet, imødekommende og løsningsorienteret samt fleksibel i forhold til både arbejdstempo og håndtering af korte tidsfrister.
Du forventes at have gode IT-kompetencer (Word, Excel og Powerpoint). Det vil være en fordel, men ikke et krav såfremt du har erfaring med udarbejdelse af sagsoplæg og stabsnotater eller andre lignende skriftlige produkter samt brug af Workzone.
Ligeledes vil kendskab til Hjemmeværnet vil være en fordel, men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschefen major Christian Erik Brinch Michélsen på tlf.: 32 66 50 35 eller på e-mail: FPS-CEM@mil.dk eller forrige stillingsindehaver, major Tonny V. Paasch på tlf.: 7282 0118 eller på e-mail: HJK-OPS-IO03@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Pia Knudsen på tlf.: 72 81 91 44 eller på e-mail: FPS-PIA@mil.dk.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Ansøgningsfristen er fredag den 31. august 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter med henblik på tiltrædelse primo oktober 2024.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed forbedrer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vordingborg Kaserne, Sankelmarksvej , 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099018