BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En midlertidig projektstilling som forskningsassistent og ph.d.-studerende i Region Sjælland er ledig til besættelse pr 1. dec. 2024 eller snarest. Stillingen er en fuldtidsstilling i 3 år og 3 mdr.
Den aktuelle stilling som forskningsassistent og senere Ph.d.-studerende er tilknyttet Psykiatrien Syd i Vordingborg som primær arbejdsplads. Du vil desuden være tilknyttet Psykiatrisk forskningsenhed i Region Sjælland beliggende i Psykiatrihospitalet i Slagelse. Det forventes, at du indskrives som Ph.d. studerende på Syddansk Universitet. Fremmødet på de forskellige lokaliteter kan variere i projektets forskellige faser.
Forskningsprojektet tager udgangspunkt i data indsamlet i forbindelse med LOFUS befolkningsundersøgelsen gennemført på Lolland-Falster i årene 2016-2020 og har fokus på selvrapporterede mentale helbredsmål, ulighed i sundhed, livstilsfaktorer og socio-økonomiske faktorer samt registeropfølgning i forhold til deltagernes kontakter til sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedstilknytning. Projektets datamateriale vil være registerdata som kobles med data indsamlet i befolkningsundersøgelsen. Afhængig af dine interesser og kompetencer kan der også være mulighed for, at du selv indsamler data.
Stillingen ønskes besat med yngre læge, folkesundhedskandidat eller anden sundhedsvidenskabelig uddannelse på minimum kandidatniveau. Du kan også have en samfundsvidenskabelig baggrund. Du er interesseret i at forske i psykiatri med udgangspunkt i befolknings- og registerundersøgelser, og kendskab til forskning samt kompetencer og interesser i kvantitativ metode og data management er en fordel.
Der foreligger en tentativ projektbeskrivelse, som du skal færdigskrive ud fra dine egne forskningsinteresser i et tæt samarbejde med en forskningsgruppe sammensat af forskere og klinisk personale. Projektbeskrivelsen skal færdiggøres i løbet af de første 3 måneder af ansættelsen med henblik på, at du bliver indskrevet som ph.d.-studerende på Syddansk Universitet.
Projektbeskrivelsen kan rekvireres ved henvendelse til Seniorforsker Lene Halling Hastrup på lhhs@regionsjaelland.dk.
Yderligere oplysninger om stillingen samt stillings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til Chefsygeplejerske i Psykiatrien Syd Mia Hesselberg tlf. eller Seniorforsker Lene Halling Hastrup tlf. 27584750.
Læs mere om Lolland-Falster undersøgelsen (LOFUS) her https://www.nfsygehus.dk/servicemenu/om-os/forskning-paa-nykoebing-f-sygehus/lolland-falster-undersoegelsen
Løn i henhold til gældende overenskomst.
I henhold til Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).
Region Sjælland er med over 15.000 medarbejdere regionens største arbejdsplads med et budget på kr. 13 mia. Vi varetager opgaver indenfor sundhed, regional udvikling og drift af en række institutioner for i alt 800.000 borgere.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6118561