Bliv IT-supporter hos Safe IT-Solutions og gør en forskel i et dynamisk team

dato

Vi leder efter en IT-supporter, der har styr på teknikken – og som har hjertet med. 

Har du lyst til at hjælpe både kunder og kollegaer med deres IT-udfordringer og behov, samt gøre det med struktur, venlighed og ansvarlighed? Så er det måske dig, vi leder efter. 

Hos Safe IT-Solutions har vi vokseværk. Og derfor søger vi en ny kollega, der vil være med til at styrke vores supportteam og gøre en forskel for vores kunder. Du bliver en vigtig del af et mindre, tæt sammentømret team, hvor vi både løser komplekse IT-opgaver og holder styr på de små detaljer, der gør hverdagen lettere for vores kunder. 

Vi elsker det, vi laver! Og vi har altid en finger på IT-pulsen og ved, hvad der rører sig i branchen. 

 

Arbejdsopgaver 

Vi er et IT-konsulenthus, der fokuserer vi på at gøre IT simpelt og let tilgængeligt for vores kunder, samtidig med at vi hjælper dem med at efterleve GDPR-kravene inden for IT-sikkerhed. Vi fungerer som vores kunders forlængede IT-arm og varetager en bred vifte af opgaver. 

Du bliver en central spiller i vores daglige IT-support, hvor du bl.a. kommer til at arbejde med: 

  • Fjernsupport og telefonisk kontakt med kunder 

  • 1:1 support ude hos kunder 

  • Opsætning og klargøring af IT-udstyr 

  • Oprettelse og vedligeholdelse af brugerkonti i Microsoft 365 og andre systemer 

  • Administrative IT-opgaver og brugerstyring 

Din oplæring er en løbende proces, og dine opgaver vil blive tilpasset dine kompetencer, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes. 

 

Hvem er du?   

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for IT-support/tekniker eller erfaring fra en lignende stilling. Uddannelsen er dog ikke et krav, da det vigtigste er, at du har passion for IT og en serviceminded tilgang. Vi søger dig, der: 

  • Ægte brænder for IT og kan formidle tekniske løsninger i øjenhøjde 

  • Har erfaring med brugersupport 

  • Er struktureret og tager ansvar for egne opgaver 

  • Har lyst til at udvikle dig og lære nyt 

  • Er proaktiv med at holde fingeren på IT-pulsen 

  • Har kørekort og mulighed for at bruge egen bil til kundeopgaver 

Erfaring med følgende er en fordel, men ikke et krav: 

  • Opsætning af og support til computere 

  • Microsoft 365-administration 

  • Sikker mail-løsninger 

  • IT-løsninger generelt til SMV-markedet 

Det vigtigste er, at du er venlig, struktureret og har lyst til at bidrage til teamet. Vi har god erfaring med oplæring og vægter derfor den rette profil højere end mange års erfaring.   

Vi leder efter en kollega, der har lyst til at være en del af vores fællesskab og som byder ind med et smil og en hjælpende hånd. 

 

Vi kan tilbyde dig  

Hos Safe IT-Solutions bliver du en del af en lille, men dynamisk virksomhed med fokus på kvalitet og relationer. Vi tilbyder: 

  • En fuldtidsstilling i en virksomhed med ambitioner og vækstmuligheder 

  • Et udviklende og rummeligt arbejdsmiljø med god energi og respekt for hinanden 

  • Gode kolleger med exceptionel god (far)humor 

  • Frihed under ansvar 

  • Mulighed for frokostordning, pension og sundhedsforsikring 

 

Bruger du AI? Det gør vi også. 

Vi arbejder aktivt med AI-redskaber i hverdagen, og vi ser det som en naturlig del af moderne IT-support. Hvis du har brugt fx ChatGPT ifm. din ansøgning, opfordrer vi dig til at nævne hvordan; vi er altid nysgerrige på, hvordan folk bruger teknologien i praksis. 

 

Om Safe IT-Solutions   

Safe IT-Solutions er en mindre, lokal IT-virksomhed i vækst, der hjælper små og mellemstore organisationer med at få styr på IT og GDPR. Vi arbejder tæt sammen som team, og vi brænder for at gøre komplekse emner enkle, og vi tror på, at tillid, struktur og relationer skaber det bedste samarbejde – både med kunder og kolleger. 

  

Praktiske detaljer   

Lyder det som noget for dig? Så upload din ansøgning og CV her: Ansøgningsportal

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter. 

Interviews afholdes løbende.   

Har du spørgsmål, kan du kontakte direktør Matias Aabye på mail matias@safe-it.nu eller telefon 31535496. 

Læs mere om os her: https://safe-it.nu/.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Safe IT-Solutions ApS, Algade, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/506c4b57-a920-4db9-90be-1765c66700f9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet