BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Elsker du tal og kan du knuse datasæt og omsætte det til forståelige analyser? Får du et kick ud af at optimere processerne omkring dig? Vi leder efter dig, der vil være med til at sikre, at den øverste ledelse og medarbejderne i Center for Borger og Arbejdsmarked har de bedst tilgængelige data og de mest effektive økonomiprocesser til rådighed.
”Som konsulent hos os får du mulighed for at arbejde med økonomi og data tæt på ledelsen i et tværfagligt og ambitiøst miljø. Du er en der trives godt med varierende opgaver og som griber muligheden for at tænke nyt.” Fortæller Susanne Thagaard, afdelingsleder i Center for Borger og Arbejdsmarked.
Kom helt ind i maskinrummet for politisk betjening
Du får kontor på Vordingborg Rådhus og bliver en del af en Styrings- & Kompetenceenheden, som er en understøttende enhed i hele Center for Borger & Arbejdsmarked. I Styringsenheden beskæftiger vi os med mange forskelligartede opgaver, såsom økonomi, it, jura, administration, sekretariatsbetjening til den samlede ledergruppe, diverse udvalg og råd samt det politiske niveau.
Har du et talent for økonomi, data og procesoptimering?
Her kan du med stolthed bære din generalistkasket, den vil matche din brede opgaveportefølje. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, med kolleger der er klar til at sparre med dig og hjælpe dig videre, når du har brug for det. Du vil bl.a. i tæt samarbejde områdets controllere bidrage til at:
- udarbejde prognoser, analyser og konsekvensberegninger
- udfærdige rapporter – fx i Excel og/eller analyser i KMD Opus
- udvikle ledelsesinformation
- budgetopfølgning og -lægning
- optimere og digitalisere processer, især inden for digital økonomistyring
- kvalitetssikre økonomiprocesser
- arbejde med regnskabsprocesser, afstemninger og konteringspraksis
Vi leder efter dig, der er nysgerrig og har en stærk interesse for vores arbejdsområde. Du er god til at opsøge viden, samle trådene og finde frem til de indsigter, årsager og forklaringer der ligger bag resultaterne. For at lykkes er det vigtigt, at du:
- har en relevant akademisk baggrund gerne indenfor økonomi
- har kompetencer til at udvikle vores målstyring og Dashboards
- er analytisk og har en stærk økonomiforståelse
- kan finde historien i data og formidle det komplekse på en simpel måde
- har blik for detaljer og kvalitetssikring
- kan hæve dig op og have et holistisk og tværgående udsyn
- dyrker det gode samarbejde
Et udfordrende job med god mulighed for at præge opgaverne, samt en arbejdsplads der ikke er bange for at udfordre status quo. Du får en hverdag i et inkluderende kontorfællesskab med plads til et godt grin. Her er der fokus på, at vi har en fælles opgave at løfte og på hvordan samarbejde, både giver bedre løsninger og et mere bæredygtigt arbejdsmiljø.
Vi uddyber gerne og du er meget velkommen til at kontakt Susanne Thagaard afdelingsleder for Styrings- & Kompetenceenheden på tlf.: 51 83 19 89, hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til jobbet.
Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest den 1. december 2023.
Arbejdstid
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Ansøgningsfristen
Din ansøgning med CV, eksamensbevis og andet relevant materiale skal være modtaget senest den 23. oktober 2023.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vordingborg Kommune, Algade 63, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921769