Bliv leder hos Vordingborg Kommunes børn- og familieafdeling og gør en forskel for børn og unge

dato

I Vordingborg Kommunes Børn- og Familieafdeling er vi et samlet lederteam på tværs af udfører og myndighed. Vi arbejder efter Barnets Lov og vores fornemste opgave er at forebygge og afhjælpe sociale problemer hos Børn og Unge mellem 0 og 14 år. Vi er forankret i Center for Sundhed, Børn og Familier.

Vores ene leder i teamet, som består af fem personer, er gået på velfortjent pension og derfor har vi en unik stilling ledig. Unik, fordi vi kan noget særligt, når vi arbejder helt tæt sammen omkring udfører, myndighed og tidlig forebyggelse på almenområdet. Du vil blive del af et team med en stærk fælles strategi og et trygt fællesskab.

Der er 101 ansatte i Børn og Familie og du vil blive personale- og faglig leder for cirka 20 personer i myndighed, fordelt på tre teams. Vores teams er opdelt i tre distrikt-teams, en front, et team af anbringelseskonsulenter og et team special, som tager sig af børn og unge med funktionsnedsættelser. Vi har også et sekretariat bestående af dygtige administrative medarbejdere, konsulent og jurist.

Medarbejderne er alle dedikerede til deres arbejde og de sætter en ære i at bevare den faglige stolthed. Du skal derfor være velbevandret i lovgivningen på området, og have mod på gode faglige drøftelser. I det daglige vil du arbejde helt tæt sammen med den anden myndighedsleder, da det er forventningen I formår at skabe en ensartethed og et fællesskab på tværs af teams og afdelinger.

Vi arbejder ud fra fem strategiske pejlemærker:

  • Hjemmebaserede indsatser – Fordi de fleste børn har det bedst hjemme hos forældre, som elsker dem
  • LØFT – Fordi fokus på det, der virker og fremtidige muligheder giver håb og udvikling
  • Netværk – Fordi både familie og civilsamfund kan tilbyde varige relationer og en følelse af at høre til
  • Effekt – Fordi vi skal vide om det vi sætter i værk virker, for ellers skal vi gøre noget andet
  • Økonomi – Fordi vi skal bruge vores ressourcer, der hvor der er mest brug for dem og hvor effekten er størst

Det forventes at du ønsker at stå på mål for disse pejlemærker og kan fastholde og udvikle en stabil praksis omkring disse.

Hvad kan du forvente af os:
  • En leder som vægter anerkendende ledelse og professionalisme højt
  • Et faglig stærk lederteam, som arbejder med systematik og tæt ledelse i dagligdagen
  • Vi holder teammøde hver uge og vi tør tale om både det sure og det søde
  • En mulighed for at arbejde helt tæt sammen i udfører og myndighed
  • Du kan sætte dit præg på retning og udvikling, da vi stadig er i gang med at ’skabe os selv’ i afdelingerne
  • Et lækkert og helt nybygget Rådhus med kantine og gode transportmuligheder
Hvad ønsker vi fra dig:
  • Du er fagligt stærk og kan stå ved dine vurderinger
  • Du er uddannet socialrådgiver, formidler eller andet, som giver grundlag for at bestride en stilling i en myndighedsafdeling
  • Du kan sige fra og bevare roen, når der er travlt eller når andre omkring dig føler sig pressede
  • Du er god til at samarbejde på tværs, hvilket betyder at du inviterer til fælles forståelse med nysgerrighed og accept
  • Du er ordentlig i din tale og din adfærd og sætter professionalisme og faglighed højt
  • Du har erfaring med at tænke løsningsfokuseret og arbejde med målbare mål og gennemsigtighed overfor både borgere, kollegaer og medarbejdere
  • Du ved at lykke er at lykkes med opgaven, og du ønsker derfor at holde fokus på rollen, som opgaven kalder på – Både hos dig selv og dine medarbejdere.

Lyder det som noget for dig, så skriv endelig. Du har mulighed for at høre mere omstillingen hos leder Anja Sigvard Hjorthskov på telefon 29 61 73 13 - skriv sms, så ringer jeg dig op. Vi byder også gerne på en kop kaffe, hvis du vil kigge forbi.

Ansøgningsfrist er den 19. oktober 2025

Der vil blive afholdt samtaler onsdag den 22.10. og fredag den 24.10.25

Stillingen ønskes besat pr. 01-01-2026

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kommune, Valdemarsgade, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d10f5cbd-ff9e-4311-a4e2-d59df0389e1e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet