Platangårdens Ungdomscenter søger tre til fire relationsmedarbejdere pr. 01.02.2024, eller snarest derefter.
Platangården er et specialiseret socialt tilbud, og en del af Region Sjællands Socialområde.
Læs meget mere om tilbuddet på www.platangaarden.dk
På Platangården lægger vi vægt på høj faglighed, åbenhed og transparens i alt hvad vi gør. Vi prioriterer dialogen både med de unge og kollegaer imellem, og vi har succes med åbne møder, hvor det overhovedet er muligt. Både som medarbejder og ung, kan du således være en del af tilbuddets udvikling, ved at bidrage med perspektiver og ideer.
Platangårdens målgruppe er unge, der viser en kompleksitet af psykiske, sociale og identitetsmæssige udfordringer, og som benytter strategier, som rettes indad mod dem selv. Platangården har for ganske nyligt udvidet målgruppen, så vi nu arbejder med unge fra 13 til 25 år.
For at yde en målrettet og tilpasset pædagogisk indsats, er vores tre døgnboliger aldersopdelt: Sydhuset til de yngste, Midthuset til de mellemste og Nordhuset til de ældste.
Til ansættelse i Nordhuset, søger vi faglige og engagerede kollegaer, der kan være en del af vores levende arbejdsfællesskab, og en del af den proces, hvor vi sammen vil skabe en endnu mere differentieret indsats. Vil du være med til en spændende og udviklende proces, hvor vi arbejder tæt sammen om den specialiserede pædagogiske indsats? Er du drevet af at støtte unge voksne på ml. 18-25 år i deres rejse mod trivsel, selvstændighed og voksenliv? Så er dette jobbet for dig! Du vil blive en del af et energisk team, som kontinuerligt reflekterer, forbedrer og tilpasser indsatsen for at møde de specifikke behov for de enkelte unge.
I Nordhuset lægger vi vægt på, at du kan bidrage til:
- Trygge og støttende relationer
- At arbejde målrettet med den enkelte unges udvikling
- At organisere og facilitere aktiviteter
- At observere samt dokumentere ændringer og fremskridt for den unge
- At du kan samarbejde med netværk, pårørende og fagpersoner
- At håndtere og intervenere i krisesituationer
- Faglig udvikling og opkvalificering
- Tværfagligt samarbejde
Det siger dine kommende kolleger:
”Jeg har søgt tilbage til PUC, fordi det kollegiale sammenhold og fællesskab bidrager til øget faglighed og udvikling.” Laura, Pædagog
”Platangården er et sted, hvor man får lov til at prøve sine ting af, og der bliver ikke kigget skævt til en, fordi man får en ny ide.” Tobias, SSA-elev og vikar
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende arbejdsplads
- Stor mulighed for faglig og personlig udvikling
- Mentorordning for nye ansatte
- Grundig og struktureret introduktion til dine arbejdsopgaver
- Løbende supervision og støtte fra erfarne kolleger
- Kontinuerlig kompetenceudvikling
- Et dynamisk og dedikeret team
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog, PA, SSA eller tilsvarende
- Er kreativ, nysgerrig, reflekterende og handlekraftig
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en stærk holdspiller
- Har erfaring med at arbejde med unge i alderen 18-25 år
Relationsmedarbejderne i Døgn følger en tjenesteplan, der er baseret på den fælles opgave og de organisatoriske og overenskomstmæssige rammer. Der vil være dag- og primært aftenarbejde, fast arbejde hver 2. weekend, og på helligdage.
Relevante ansøgere vil løbende blive indkaldt til samtale, så søg hurtigt.
Hvis du vil vide mere om opgaven og teamet, så ring til faglig koordinator Klaus Høngaard på tlf. 93567702 – Klaus er til rådighed dagligt 8-16.
Hvis du vil vide mere om Platangården som organisation, så ring til områdeleder Pia Hell Boje på tlf. 29664647.
Hvis du vil vide mere om Platangården og møde mulige kommende kollegaer, så kom til Åbent Hus d. 26. november kl. 16.30-17.30.
Du tilmelder dig ved at sende en mail til Klaus på khnl@regionsjaelland.dk
Ansættelsen kræver kørekort.
Om Platangården
På Platangården arbejder vi med psykosocial rehabilitering ud fra en fælles systemisk referenceramme. Vores fælles teoretiske og metodiske referenceramme indeholder også et løbende fokus på at samarbejde med det netværk, som har betydning for de unge.
Målet er, at den unge finder eller genfinder muligheden for at have et socialt fungerende hverdagsliv med uddannelse eller arbejde, socialt netværk og relationer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147972