Vil du være med til at udvikle Flyverhjemmeværnets fremtidige operative kapaciteter gennem analyse, udvikling og tværgående samarbejde?
Flyverhjemmeværnet søger en udviklingsorienteret sagsbehandler til vores udviklingselement. Stillingen kan besættes af enten en militær eller civil medarbejder - vi søger især kandidater med lyst til at arbejde med udvikling, forandring og organisatorisk nytænkning.
Stillingen er meget velegnet til nyuddannede eller kandidater tidligt i karrieren, som ønsker ansvar og udvikling fra første dag.
Om os
Flyverhjemmeværnet er en del af Hjemmeværnet, og
- er en landsdækkende frivillig militær beredskabsorganisation, der uddanner, opstiller og træner operative kapaciteter til støtte for det danske samfund i særlige eller kritiske situationer,
- støtter primært Flyvevåbnet og løser opgaver i samarbejde med Flyvevåbnets enheder under samme operative vilkår. Dette afspejles i vores uddannelses-, trænings- og indsættelsesaktiviteter,
- er landsdækkende med hovedkvarter i Vordingborg og medarbejdere placeret i Vordingborg, Karup og Aalborg. Staben understøtter ca. 4.500 frivillige medlemmer fordelt over hele landet.
Udviklingselementet omsætter strategiske mål og politiske beslutninger til konkrete udviklingsinitiativer, der styrker Flyverhjemmeværnets operative opgaveløsning.
Som sagsbehandler bliver du en central del af dette arbejde og får mulighed for at præge udviklingen af organisationen i tæt samarbejde med både interne og eksterne interessenter.
Om stillingen
Som sagsbehandler i udviklingselementet bliver du en del af et lille team, der arbejder med at udvikle Flyverhjemmeværnets fremtidige opgaveløsning. Du refererer i det daglige arbejde til chefen for udviklingselementet.
Stillingen kombinerer analyse, udviklingsarbejde, projektkoordinering og sagsbehandling med fokus på udviklingen af Flyverhjemmeværnets fremtidige organisation, kapaciteter og uddannelser.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med både militære og civile fagpersoner samt med frivillige enheder i hele landet.
Stillingen giver mulighed for hurtigt at få ansvar for egne sagsområder og indflydelse på udviklingen af Flyverhjemmeværnet.
Dine opgaver kan blandt andet omfatte:
- analyse og sagsbehandling vedrørende udvikling af Flyverhjemmeværnets operative kapaciteter
- udvikling og videreudvikling af uddannelser, uddannelseskoncepter og kompetenceudvikling
- udarbejdelse af beslutningsoplæg, analyser og udviklingsforslag, - planlægning, koordinering og gennemførelse af udviklingsprojekter
- indhentning, analyse og bearbejdning af faglige bidrag fra interne og eksterne samarbejdspartnere
- analyse af organisatoriske og operative problemstillinger med henblik på udvikling af Flyverhjemmeværnets organisation, kapaciteter og opgaveløsning.
Der er mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, herunder hjemmearbejdsdage. Der må dog påregnes enkelte aktiviteter uden for normal arbejdstid samt rejseaktivitet i Danmark.
Om dig
Vi ser gerne, at du har en relevant videregående uddannelse inden for eksempelvis offentlig administration, statskundskab, samfundsvidenskab, organisation og ledelse, innovation eller tilsvarende områder.
Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med udvikling og kan bidrage aktivt til opgaveløsningen.
Vi lægger vægt på, at du:
- arbejder struktureret og kan planlægge og følge egne opgaver til dørs
- er analytisk stærk og kan omsætte input til konkrete løsninger
- kommunikerer klart både skriftligt og mundtligt
- samarbejder godt på tværs af fagområder og organisatoriske niveauer
- er udviklingsorienteret og udfordrer konstruktivt eksisterende arbejdsgange med henblik på at skabe nye løsninger
- kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage til fælles løsninger
- erfaring med frivillige organisationer, undervisning, offentlig forvaltning eller beredskabsområdet er en fordel, men ikke et krav.
Stillingen kan søges både som civil og militær.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er Sankelmarksvej 26, 4760 Vordingborg.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for udviklingselementet, Major Peter König på telefon 9133 5020.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Stinne Strøjr Hansen på telefon 2023 9031.
Ansøgningsfristen er den 21. august 2026 og samtaler forventes afholdt i uge 35. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2026, eller snarest muligt herefter.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Hjemmeværnskommandoen
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Vordingborg Kaserne, Sankelmarksvej, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f832831e-22b1-47ac-a8a1-8b1b3d6f1853