Bliv teknisk servicemedarbejder i Vordingborg Kommunes ejendomsdrift

dato

Er du en af vores nye tekniske kollegaer i Vordingborg Kommunes ejendomsdrift?

Har du en baggrund som ejendomsservicetekniker, teknisk snilde eller en håndværksmæssig baggrund, samt en god portion erfaring? Så søger vi tekniske servicemedarbejdere med et godt drive, stor grad af servicegen og ønske om at skabe resultater i et fællesskab.

Stillingerne er placeret i Team for Ejendomsdrift, i afdelingen for Drift & Service, hvor den samlede drift af kommunale arealer og bygninger varetages. Afdelingen bidrager til at realisere kommunens ambitioner om at levere en effektiv og faglig kompetent forretningsbevidst drift til borgere, brugere og erhvervsliv.

Hverdagen i kommunen præges af et stort engagement fra borgere og politikere. Interessen for vores ansvarsområde og opgaver i tilknytning til samme er stor. Derfor lægger vi vægt på god service og glæden ved at skabe synlige resultater. Vi søger kollegaer, der vil bidrage til driften af vores bygninger ind i Vores fællesskab med mange forskellige parter.

Dine primære opgaver vil være:

  • Tilsyn med tekniske anlæg
  • Tilsyn med CTS og ABA-anlæg
  • Udføre DKV egenkontrol
  • Egenkontrol af legepladser
  • Ad hoc vedligeholdelsesopgaver på bygninger
  • Kontakt til brugere og leverandører
  • Udføre mange former for service, til brugerne af vores ejendomme
  • Planlagte vedligeholdsopgaver på bygninger

Vi lægger vægt på, at du
  • Er en stærk, empatisk kommunikator med fokus på modtageren
  • Har flair for teknik og er praktisk anlagt – håndværksmæssig baggrund er en fordel
  • Er kvalitetsbevidst med fokus på detaljen
  • Har et stort engagement og brænder for god service
  • Er nysgerrig på opgaver og mennesker
  • Er ansvarsbevidst, omstillingsparat og selvstændig
  • Har kendskab til IT, herunder CTS og Office pakken
  • Er mødestabil, kollegial og fleksibe

Vi tilbyder
  • En god arbejdsplads med ambitioner og vilje til forandring
  • Udfordrende opgaver med ansvar og frihed til at udvikle sig
  • Et dynamisk og alsidigt arbejdsmiljø, hvor du både arbejder selvstændigt og i tætte samarbejder
  • En bred pallette med kontakt til borgere, brugere, foreninger og interessenter
  • Et sted hvor vi med glæde deler viden og udvikler vores kompetencer

Om os
Drift & Service er en del af Center for Veje, Natur og Miljø. I vores arbejdsfællesskab løser vi i respekt for hinandens fagligheder opgaver indenfor drift af enhver art, nye anlæg, vedligehold af ejendomme og sagsbehandling af diverse miljø- og naturområder. Centeret har ca. 240 medarbejdere, hvor vi sammen arbejder transparent, tillidsfuldt og skaber liv omkring os, både i det grønne og mellem mennesker.

Kontakt
Ønsker du flere oplysninger, ring til serviceleder Jesper Mose mobil. 5190 8352, ansøgningsfrist søndag d.04-01-2026.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Løn
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Arbejdssted
Vordingborg kommune

Tiltrædelse
Snarest muligt

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ejendomsdrift, Mønsvej, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/006d0835-8b06-43f9-a182-5a31592cf19b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet