Lørdag eftermiddag blev politiet kaldt ud til en dagligvarebutik i Vordingborg, hvor personalet havde tilbageholdt en mand mistænkt for tyveri.
Den mistænkte, en 22-årig udenlandsk mand, blev observeret af en medarbejder, mens han lagde 12 flasker champagne og lidt fødevarer i en taske og forlod butikken uden at betale for varerne.
Manden blev anholdt af politiet klokken 16.50 og sigtet for butikstyveri. Efterfølgende blev han afhørt på politistationen i Vordingborg og løsladt igen klokken 17.20.