Politiet blev for nylig kaldt til en tøjforretning i Vordingborg, hvor medarbejdere havde tilbageholdt en 52-årig mand fra Lolland. Manden blev standset af en medarbejder, efter at et vidne havde set ham stjæle 16 jakker fra et udendørs stativ og forsøge at stoppe dem ned i en trækvogn.
Jakkerne blev efterfølgende leveret tilbage til forretningen. Den 52-årige mand blev sigtet for butikstyveri og blev informeret om, at han ikke længere er ønsket som kunde i butikken.