Vordingborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
VORDINGBORG: På politistationen med promille
Det sker hver dag, at politiet standser trafikanter, der er påvirket af enten alkohol eller euforiserende stoffer, for desværre sætter alt for mange sig ved rattet, selv om de burde lade være. En 41-årig mand skulle nok også have ventet lidt, men torsdag aften kørte han ind til politistationen i Vordingborg, hvor han skulle hente en knallert, der havde været til teknisk undersøgelse. Da han henvendte sig til politibetjentene efter at have bakket bilen på plads, lugtede han af alkohol, og en alkometertest viste da også, at han havde en promille, der var over det tilladte. Derfor blev den 41-årige anholdt klokken 20.40 og sigtet for spirituskørsel, og han blev kørt til sygehuset i Næstved, hvor der blev taget en blodprøve.
NÆSTVED: Havde amfetamin i sokken
I forbindelse med en anden sag anholdt politiet torsdag klokken 13.18 en 41-årig mand fra Næstved. Det skete på Grønvej, og da han blev visiteret, fandt politibetjentene to gram amfetamin, som han havde skjult i sin ene sok. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
MØN: Kostervej spærret efter politiundersøgelse
To mænd havde natten til fredag en større uoverensstemmelse i en bil på Kostervej, og det førte frem til, at den ene blev sat af ved De Hvide Sten, hvor han skulle afhentes af en bekendt. Imidlertid var han kommet til skade, og der blev tilkaldt både ambulance og lægehelikopter, så han blev fløjet til behandling på rigshospitalet. Kostervej var spærret for trafik i en god times tid, mens politiet med brug af hunde undersøgte stedet. Politiet arbejder fortsat med sagen for at afdække, om der er foregået noget strafbart.
NYKØBING: 60 dages fængsel for salg af ulovlige stoffer
En 32-årig mand fra Nykøbing blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Nykøbing, og her blev han idømt 60 dages fængsel. Han blev anholdt onsdag aften på Østre Allé i Nykøbing, efter at politiet havde fundet en blok hash på 96,96 gram, en mindre klump hash på 1 gram, en joint, flere små plastposer og en digitalvægt på hans bopæl. I oktober måned blev den 32-årige sigtet for at have 11,2 gram skunk, 0,2 gram amfetamin og seks ecstasypiller, og der blev også fundet otte springknive hos ham. Den 32-årige blev dømt for alle forholdene og er fortsat varetægtsfængslet.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Korsør | Mågevej | Hus | Søndag klokken 14.00 – torsdag klokken 9.00 | Smykker |
Nakskov | Løjtoftevej | Lejlighed | Torsdag klokken 6.30-13.00 | Ikke stjålet noget |
Næstved | Karrebækvej | Hus | Tirsdag klokken 10.00 – torsdag klokken 12.55 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Fjenneslev | Alstedvej | Torsdag klokken 16.01-19.20 | ATK – bestilt færdselskontrol | 57 | 8 | 60 km/t | 84 km/t | Et klip |
Korsør | Halsskovvej | Torsdag klokken 8.54-11.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 123 | 1 | 50 km/t | 60 km/t | - |
Maribo | Blæsenborg Alle | Torsdag klokken 14.55-16.10 | ATK | 125 | - | - | - | - |
Mogenstrup | Præstø Landevej | Torsdag klokken 8.52-11.11 | ATK – bestilt færdselskontrol | 808 | 8 | 50 km/t | 74 km/t | En betinget frakendelse |
Nykøbing | Gaabensevej, Kraghave | Torsdag klokken 12.00-17.00 | ATK | 3918 | 18 | 60 km/t | 89 km/t | Et klip |
Slagelse | Drøsselbjergvej | Torsdag klokken 7.11-8.11 | ATK – bestilt færdselskontrol | 15 | - | - | - | - |
Slagelse | Løvegade | Torsdag klokken 11.50-13.15 | ATK – bestilt færdselskontrol | 93 | 2 | 40 km/t | 49 km/t | - |
Sorø | Slagelsevej | Torsdag klokken 14.01-15.16 | ATK | 308 | - | - | - | - |
Søllested | Rødbyvej | Torsdag klokken 17.27-19.20 | ATK | 95 | 9 | 80 km/t | 113 km/t | Tre klip |
Tappernøje | Karlshøj, Brøderup | Torsdag klokken 6.09-8.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 109 | - | - | - | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Dianalund | Dr. Sells Vej | Torsdag klokken 16.15-16.45 | En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen |
Glumsø | Nyvej | Torsdag klokken 17.55-19.15 | 11 køretøjer blev standset og kontrolleret – fire blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet |
Rødby | - | Torsdag klokken 17.00-18.45 | Syv køretøjer blev standset og kontrolleret: Ingen sager |
Sorø | - | Torsdag klokken 14.50-16.03 | To blev sigtet for at køre med fejl ved lygterne, en for ikke at have spændt sikkerhedsselen, en for at overhale ud over spærrelinjer og en for kørsel i frakendelsestiden |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset en enkelt spritbilist:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Vordingborg | Københavnsvej | Torsdag klokken 20.37 | 41-årig mand fra Næstved | Spirituskørsel |