Ønsker du at være med til at skabe gode og sunde aktiviteter for børn både i SFO og i skoletid? Så søger vi netop dig – en engageret pædagog med kompetencer inden for det pædagogiske område og med interesse for udeliv, sport og/eller bevægelse. Hvis du brænder for at skabe udvikling, trivsel og meningsfulde hverdage for børn i SFO, så er denne stilling måske noget for dig.
Vi leder efter dig, der er fagligt forankret i fritidspædagogikken, og som mestrer relationsarbejdets kerne. Du er dygtig til at aflæse og imødekomme det enkelte barns behov – både når det gælder udvikling af mestringsstrategier, støtte til selvregulering og etablering af trygge, strukturerede lærings- og trivselsmiljøer.
Stillingen er på 35 timer, og ønskes besat pr. 1. august 2026 eller snarest derefter. Stillingen kræver et tæt, forpligtende og tværfagligt samarbejde med kolleger, lærere, forældre og ledelse. Du skal have lyst til at bidrage aktivt til et stærkt team og være bevidst om din egen rolle i det professionelle fællesskab.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog.
- Har skriftlige og mundtlige kompetencer, og kan dokumentere pædagogisk praksis.
- Er tydelig, rolig og omsorgsfuld i din pædagogiske tilgang, og kan skabe trygge, relationsbårne lærings- og udviklingsmiljøer. Hvis du har kendskab til mentalisering, er det så absolut et plus.
- Kan indgå i tæt teamsamarbejde og bidrage konstruktivt til fælles faglig refleksion.
- Kommunikerer åbent og respektfuldt med forældre, kollegaer og samarbejdspartnere.
- Har stærke relationelle kompetencer og et højt professionelt engagement.
- Er villig til at deltage i kompetenceudvikling og bidrage aktivt til fritidsordningen.
- Har et positivt livssyn, og at du kan se dig selv i vores børnesyn og værdier.
Vi kan tilbyde dig:
- At blive en del af et ambitiøst team med gode kolleger og højt til loftet.
- Skønne og energifyldte børn på en mindre skoleafdeling med selvstændig SFO.
- Et tæt og meningsfuldt forældresamarbejde.
- En professionel og pædagogisk personalegruppe med fokus på ansvar, samarbejde, trivsel, ordentlighed og høj faglighed.
- Et arbejdsfællesskab hvor humor, hjælpsomhed og omsorg for hinanden vægtes højt.
- Høj grad af indflydelse på hverdagens indhold og aktiviteter.
Ved spørgsmål kan afdelingsleder Nastacha Søndergaard kontaktes på mail nped@vordingborg.dk eller telefon 5173 2278.
Gåsetårnskolen ligger i Vordingborg Kommune og består af tre matrikler: Iselinge, Kastrup og Ørslev. Du kan finde yderligere information om skolen, værdier og principper på:
http://vordingborg.dk/gaasetaarnskolen/
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Ørslev SFO, Rynkebjerg, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ebfa7447-02ce-4e9d-bc69-4835226b5c60