BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du stærke kompetencer i undervisning, faglig sparring, udvikling og dokumentation, og brænder du for at styrke den faglige udvikling blandt dine kollegaer, så er her en spændende stilling for dig.
Stillingen som koordinerende sygeplejerske er på fuld tid (37 timer) , men det endelige timetal aftales efter ansøgers ønske og timerne ligger hovedsageligt i dagstiden og som udgangspunkt weekendfri.
Stillingen er til besættelse snarest mulig, men senest d. 1. juli 2024
Om jobbet:
Som koordinerende sygeplejerske er du fagligt ansvarlig for at koordinere og rammesætte hverdagen ift. den sundhedsfaglige udvikling i hele distriktet.
Du vil være meget til stede blandt personalet og du skal være en tydelig rollemodel for at sikre det gode borgerforløb, især hos borgere med ustabile og komplekse forløb.
Du er tovholder og primus motor for at højne de faglige kompetencer blandt alle kollegaer uanset faglig baggrund, ved instruktion, undervisning, sparring og oplæring i såvel dokumentation i NEXUS, pleje og komplekse forløb.
Du skal være med til at sikre det gode samarbejde mellem borger, plejepersonale, pårørende og andre eksterne samarbejdspartnere.
Vi forventer:
- Du er uddannet sygeplejerske med bred klinisk erfaring, gerne med erfaring fra kommunalt regi, men oplæring vil finde sted
- Du er udviklingsorienteret og har gode IT-kompetencer
- Du vægter faglig kvalitet højt
- Du medvirker til at sikre god og tilstrækkelig dokumentation af den sundhedsfaglige indsats, pleje og omsorg samt praktiske hjælp igennem hele døgnet, dvs. der må være tider hvor du må trække i uniformen for vejledning og opfølgning
- Du kan vejlede om og koordinere de sundhedsfaglige opgaver og delegere opgaver til forskellige faggrupper ud fra kompetence
- Du har gode pædagogiske evner og kan lide at undervise, vejlede og supervisere
- Du kan beskrive, og implementere forbedringer i praksis, f.eks. ved hjælp af forbedringsmodellen.
- Du deltager i projekter.
Vi tilbyder:
- En spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor borgerinddragelse og pårørendesamarbejde vægtes højt.
- Tæt samarbejde og udviklende sparring med ledelsen, de øvrige koordinerende sygeplejersker fra de andre distrikter i kommunen, samt alle de øvrige kollegaer,
- Tæt og udviklende samarbejde med plejehjemslæger, der kommer på plejehjemmet hver 14. dag og med Vordingborg Kommunes tværgående specialister som fx sårsygeplejerske, palliationssygeplejerske, demenskoordinatorer osv.
- Et selvstændigt job med stor indflydelse på den daglige planlægning.
- En ledelse, der vægter den enkeltes arbejdsmiljø højt og hvor den daglige dialog er i fokus.
- God introduktion, med udgangspunkt i dine kompetencer i tæt samarbejde med ledelsen og de øvrige kollegaer
Hvem er vi?
Distrikt Vintersbølle har udgangspunkt i et skønt beliggende plejecenter i Nyråd, omgivet af skov, strand og vand. Plejecentret rummer 80 beboere.
Til plejecentret hører et stort aktivitetscenter med café, der danner rammen om et væld af forskelligartede aktiviteter for beboerne på plejecentret, såvel som for borgerne ude i distriktet.
Vi er et arealmæssigt stort distrikt, da vi dækker Nyråd/ Bakkebølle, Ørslev og Svinø.
Personalegruppen består af ca. 130 medarbejdere inkl. afløsere, heraf er de 9 sygeplejersker (1 koordinerende sygeplejerske, 5 udekørende sygeplejersker og 3 centersygeplejersker).
Her kan du læse mere om plejecentrene og distrikterne i Vordingborg Kommune: Plejecentre, handicap- og ældreboliger, botilbud og aflastning - Vordingborg Kommune
Her kan du finde oplysninger om Distrikt Vintersbølle: https://vordingborg.dk/vintersboelle
Vi arbejder ud fra Vordingborg Kommunes værdier som er: Dialog, udvikling og synlighed.
Hvis denne spændende stilling lige er dig, så hører vi meget gerne fra dig.
Yderligere information:
Du er meget velkommen til at kontakte Gitte Wennicke på tlf. 55 36 39 40, hvis du har spørgsmål til stillingen
Sidste frist: fredag 23. maj 2024, Samtaler afholdes Tirsdag d. 28. maj 2024
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5ecd46bc)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vordingborg Kommune, Vintersbølle Strand, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6042911