BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du sundhedsfagligt uddannet eller hjælper med plejeerfaring og erfaring i arbejdet med børn der har særlige behov? Så er der brug for din hjælp i Vordingborg!
Stillingen er hos en dreng på 5 år. Drengen har multihandicap, er diagnosticeret med Cerebral Parese og har epilepsi. Han bor i Vordingborg med sin familie, og du vil være i tæt kontakt med dem alle.
Den faste del af stillingen er at køre drengen frem og tilbage fra børnehave. Man skal køre handicapbil, og drengens mor er med under kørslen. Du skal også give en hånd, med når I skal ind og ud af døren.
Udover den faste kørsel er det ønsket at du skal fungere som vikar ved ferie og sygdom i teamet der tager sig af drengen hjemme og aflaster forældrene. Den jævnlige kontakt med drengen i forbindelse med kørslen er meget væsentlig for relations dannelsen og helt afgørende for at kunne varetage opgaverne med ham hjemme. Opgaven her vil være pleje, omsorg og aktiviteter.
Om dig
Du er gerne sundhedsfagligt uddannet, eller hjælper med plejeerfaring og erfaring i arbejdet med børn der har særlige behov. Derudover er du omsorgsfuld og god til at læse situationer.
Vi ønsker os, at du kommer ind med godt humør, frisk energi og kan skabe tryghed i dagens aktiviteter.
Arbejdstid
Der er tale om en stilling med gennemsnitligt 9 timer om ugen fast.
Der arbejdes efter et 8 ugers rul med 2-4 vagter på hverdage. Det vil altid være onsdage kl. 10.30-13.30 og fredage kl. 6.30-9.30. Vagter på de øvrige hverdage er kl. 6.30 - 09.30.
Ved ferie og sygdom på teamet vil der være ekstra vagter til kørsel samt vagter hjemme der på hverdage typisk vil være kl. 14.30-21. De andre på teamet er meget fleksible og hjælper med det de kan. Du kan derfor byde ind med de timer du kan hjælpe. I weekender kan en vagt f.eks. være kl. 7-11 eller hvad du kan hjælpe med i tidsrummet kl. 7-21.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/137429
Via e-mail: ap@duos.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862279