Ergoterapeut til neurorehabilitering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en fagligt ambitiøs og motivere ergoterapeut der arbejder helhedsorienteret med både hjerne og hjerte, og som kan gøre en forskel især for mennesker med erhvervet hjerneskade.

Vil du og kan du

  • udfordres på en arbejdsplads med mulighed for at sætte dine faglige kompetencer i spil?
  • bruge din viden til at gøre en forskel for mennesker med erhvervet hjerneskader og andre neurologiske sygdomme?
  • bidrage med ergoterapeutisk viden i komplekse borgerforløb?
  • deltage aktivt i det tværfaglige samarbejde og bidrage til at afdelingen styrker den rehabiliterende tilgang?
  • være en del af et arbejdsmiljø som er kendetegnet ved loyalitet overfor kollegaer, ledelsen, borgeren og selve arbejdsopgaven?

…… så skal du blive en del af Træning og Rehabilitering.

Vi er en stor flok på omkring 70 sundhedsfaglige medarbejdere, hvor seriøsitet og masser af glimt i øjet kendetegner vores hverdag.

Vi tilbyder genoptræning, rehabilitering og forebyggelse til borgere i Vordingborg Kommune på vores 3 sundhedscentre, på kommunens institutioner, i naturen og i borgernes eget hjem.

Vi er organiseret i teams, og du vil blive en del af vores ambitiøse neuroteam.
Neuroteamet løser opgaver på Sundhedscentrene i Stege og Vordingborg og på de midlertidige døgnrehabiliteringspladser i Langebæk. Neuroteamet leverer helt overvejende genoptræning på avanceret niveau.

Du vil som udgangspunkt blive knyttet til døgnrehabiliteringspladserne i Langebæk sammen med 3 andre terapeuter fra teamet, og samarbejde og videndeling med plejepersonalet vil stå centralt. Du vil desuden arbejde tæt sammen med det øvrige neuroteam, resten af Træning og Rehabilitering, hjælpemiddelterapeuter, VISP, hjerneskadekoordinator, synscentral og mange andre.

Arbejdstiden er som udgangspunkt på hverdage i dagtimerne.

Vi drømmer om at du:
  • har erfaring med at genoptræne mennesker med erhvervet hjerneskade
  • har særlig erfaring, og gerne efteruddannelse, indenfor dysfagi og kognitiv træning
  • har et godt overblik og bidrager til at borgerne får et sammenhængende forløb og kan navigere i et tværgående samarbejde
Du skal kunne skabe overblik og være i stand til at strukturerer og prioritere opgaverne. Du skal være god til skriftlig dokumentation og have gode IT-kundskaber. Det er desuden vigtigt, at du har lyst til at være aktiv i det tværfaglige samarbejde og bidrage positivt.

Vil du vide mere

…. er du meget velkommen til at kontakte teamkoordinator Lise Helvig på tlf. nr. 23 80 50 83 eller lh@vordingborg.dk
Du kan også kontakte leder af Træning og Rehabilitering Trine Nordentoft på tlf. nr. 29 46 19 78 eller tnor@vordingborg.dk

Vi forventer at holde samtaler i uge 48


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kommune, Sankelmarksvej 10 A, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936017

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet