Faglig ansvarlig søges til nyoprettet opholdssted

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Faglig ansvarlig søges til nyoprettet opholdssted

Er du ambitiøs, motiveres du af at være faglig ansvarlig for processen med at starte et helt nyt opholdssted?

Kan du inspirere dine omgivelser og samtidig formå at sætte den faglige standard højt?

Er du en stærk kommunikator og formår du at sikre sammenhæng mellem mål, indsats og opfølgning? - Så er det måske dig, vi søger!

Opholdsstedet Hytten får plads til 9 børn og unge i alderen 12-23 år, og vi forventer at kunne tage imod de første børn og unge omkring den 1. april 2024. Hytten drives efter
SEL § 66 med mulighed for efterværn efter § 76 og § 107.

Opholdsstedet kommer til at ligge i udkanten af Vordingborg by. Det forventes, at du som faglig ansvarlig indgår delvist i normeringen.

Vi forventer at ansætte yderligere 10 veluddannede medarbejdere over de næste
6 måneder.

Vi henvender os til unge, der er omsorgssvigtede, med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, som er på autismespektret, unge med ADHD, emotionelle udfordringer og som typisk har svært ved at mestre det sociale samspil.

Vi stiller høje krav til det pædagogiske arbejde, både i den daglige pædagogiske praksis og i lige så høj grad til skriftlig dokumentation, både internt i organisationen og eksternt i forhold til vores samarbejdspartnere. Derfor får du i dette job brug for dine gode kommunikative evner både i tale og skrift.

Du bliver en del af den daglige ledelse, som også har den vigtige opgave at promovere "Hytten". Sammen med forstanderen får du ansvaret for at sælge vores pladser til kommunerne.

Hvem er du?

Som person finder du det naturligt at skabe et hurtigt overblik og prioritere dine opgaver. Du er en stærk kommunikator og synes, det er spændende at facilitere faglige processer og sikre implementering.

Vi forventer, at du er tydelig og anerkendende i din tilgang. Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, så du vil naturligvis få masser af plads til at sætte dit eget personlige og professionelle præg på udviklingen af "Hytten".

Stillingen er attraktiv, spændende, men også krævende. Derfor leder vi efter en kandidat, der allerede har erfaring inden for specialområdet. Vi forventer, at du har en socialfaglig uddannelse, enten som pædagog eller socialrådgiver. Gerne suppleret med efteruddannelse og/eller lederuddannelse.

Vi tilbyder dig:

  • Et arbejdsmiljø præget af glæde og begejstring hos både fagpersoner og de unge, som nyder at være en del af et udviklende og positivt ungemiljø.
  • Store muligheder for at være entreprenant og spille en helt afgørende rolle i udviklingen af Opholdsstedet Hytten.
  • Et ledelsesrum med vide rammer og høje forventninger, hvor du forventes at udfylde rummet rigtigt med henblik på fortsat vækst.
  • Løbende supervision af ekstern supervisor.

Ansættelsesvilkår:

Attraktiv lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer.

Stillingen er med tiltrædelse d. 1. marts 2024.

Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Claus Storm på tlf. 91 10 48 49.

Ansøgningsfrist: 28. januar 2024.

Ansættelsessamtalerne afholdes: 30. januar 2024.

Din ansøgning skal sendes til: job@opholdsstedethytten.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Opholdsstedet Hytten ApS, Stubyvej, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971532

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet