FH-Sektionerne i Region Sjælland søger en arbejdsmarkedspolitisk konsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du kendskab til og gerne erfaring med arbejdsmarkedspolitik? Har du lyst til at arbejde sammen med engagerede og erfarne kolleger? Har du mod på at arbejde i et uformelt fagligt miljø? Vil du være en del af Danmarks største faglige fællesskab under Fagbevægelsens Hovedorganisation? Så er det måske dig, der skal være den nye arbejdsmarkedspolitiske konsulent for FH-sektionerne i Region Sjælland.

Dine opgaver:

Dine opgaver spænder vidt. Du vil bl.a. skulle:

  • Være bindeled mellem FH centralt og FH lokalt, herunder udbrede og formidle FH's politik på de arbejdsområder, du som konsulent varetager.
  • Betjene og støtte FH-sektionernes arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske indsats.
  • Understøtte det erhvervspolitiske arbejde, herunder bistå og støtte FH's repræsentanter i Erhvervshus Sjælland og Interreg6A. Desuden udarbejde nyhedsbrev på Erhvervsområdet.
  • Bistå ved udarbejdelse af strategiske oplæg samt handleplaner for arbejdsområderne.
  • Medvirke og deltage i de A-kassenetværksmøder, som holdes i dit geografiske område, herunder være fagligt bindeled sammen med din konsulentkollega.
  • Sammen med din konsulentkollega og sektionsformændene formidle samarbejde med Jobcentrene på embedsmandsniveau.
  • Bistå din konsulentkollega i de møder, der holdes for FH Region Sjællands medlemmer i det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR).
  • Håndtere forskellige kommunikations- og informationsopgaver og it-opgaver, holde styr på fælles indsatser under FH Region Sjælland, f.eks. løntjek kampagner, OK kampagner og andre synlighedsaktiviteter i tæt samarbejde med FH-sektionerne i Region Sjælland.
  • Synliggøre sektionernes arbejde på sociale medier og selv være opsøgende på de gode historier i samarbejde med FH-sektionerne.
  • Deltage i FH-sektionernes bestyrelsesmøder i de geografiske områder, som FH-sektionerne dækker:
  • FH Vestsjælland: Odsherred, Holbæk, Slagelse, RIngsted, Sorø og Kalundborg kommuner.
  • FH Østsjælland: Roskilde, Greve, Lejre, Køge, Solrød og Stevns kommuner
  • FH Storstrøm: Faxe, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner.

Din profil:

Vi lægger bl.a. vægt på at du:

  • Har kendskab til og gerne erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation.
  • Har relevant erfaring og/eller udddannelsesbaggrund, der matcher arbejdsopgaverne.
  • Er selvhjulpen og kan arbejde på egen hånd og tage ansvar for dine arbejdsopgaver.
  • Har gode skriftlige formuleringsevner samt kompetencer til analytisk og strategisk arbejde og formidling.
  • Har kørekort og kan benytte egen bil i jobbet.
  • Er imødekommende og engageret, har lyst og personligt drive til samarbejde på flere niveauer.

Ansættelsesforhold:

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende og udviklende job med mulighed for at præge egne opgaver.
  • Et fuldtidsjob på en arbejdsplads, hvor der ikke vil være en fastlagt arbejdstid, da arbejde udenfor normal arbejdstid kan forekomme.
  • Der er arbejdsgiverbetalt pensionsordning, øvrige ansættelsesforhold efter aftale samt i henhold til overenskomst med HK Privat Sjælland.

Tiltrædelse:

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og gerne senest 1. januar 2024.

Ansættelsessted:

Du vil få ansættelsessted og primær kontorarbejdsplads på Jernbanevej 18, 1. sal, 4100 Ringsted. Her arbejder også din konsulentkollega og vores administrative medarbejder.

Yderligere oplysninger:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte den ansættelsesansvarlige FH-sektionsformand Anders Ellegaard fra FH Storstrøm på fh-storstrom@outlook.dk eller mobil 40554760.

Ansøgning:

Sendes pr. e-mail til fh-storstrom@outlook.dk senest 8. november 2023 kl. 12.00.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

LO-LBR konsulenter, Rådhustorvet, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927435

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet