Forsyningsbefalingsmand ved 5. Nationale Støtteelement i Vordingborg (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger den rette sergent eller erfarne konstabel til at arbejde med den interne logistik og den daglige materieladministration ved 5. Nationale Støtteelement (5 NSE). Ligeledes vil du skulle indgå i opgaver inden for uddannelsesplanlægning og instruktørvirke ved underafdelingen.

Om os

5 NSE består af 120 soldater og er opdelt i to (snart tre) HBUDEL, op til to HRUDEL, samt en kommandosektion bestående af et kommandokontor, samt en forsynings- og en vedligeholdelsesgruppe.

Forsyningsgruppen ved 5 NSE består af to FSBM, samt op til fire forsyningshjælpere, hvor du vil skulle besætte den ene funktion, som forsyningsbefalingsmand. Forsyningsgruppen er for nuværende godt bemandet og rutineret, hvorfor der er god mulighed for sidemandsoplæring.

5 NSE hovedfokus er at uddanne værnepligtige under Hærens Basisuddannelse og konstabelelever under Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Vi afholder derfor kontinuerligt mange uddannelsesaktiviteter, øvelser, SKYPER og omskolinger året rundt.

5 NSE hører under 4. Nationale Støttebataljon (4 NSBTN), som er underlagt Trænregimentet.

4 NSBTN består af en stab og fem underafdelinger. 1 – 3 NSE er Stående Reaktionsstyrke (SRS) enheder. 4 NSE kerneopgaver er at levere uddannelsesstøtte og være BTN kompetencecenter i forskellige specialer.

Bataljonen arbejder primært med operativ logistik, der sikrer genforsyning af de internationale missioner med kerneopgaver, der ligger inden for transporttjeneste og terminaltjeneste via sø, luft, jernbane og vej. Herudover depottjeneste, lokalindkøb, økonomi og controlling.

4 NSBTN har altid bidrag med når Hæren er i INTOPS. 4 NSBTN er desuden klar til indsættelse med bataljonskampgrupperne, hvilket betyder, at bataljonen har et meget højt aktivitetsniveau og gode udviklingsmuligheder for den enkelte. Deltagelse i INTOPS, som en del af et NSE, vil derfor være muligt på sigt.

Den enkelte medarbejder ved bataljonen opbygger under sin tjeneste en række helt specielle kompetencer, derfor er medarbejderne ved bataljonen den vigtigste ressource. Omgangstonen ved bataljonen er fri, men altid med fokus på gensidig respekt, og opgaverne bliver løst efter princippet om frihed under ansvar.

Om stillingen

Som foryningsbefalingsmand bliver du næstkommanderende i forsyningsgruppen, hvor du sammen med en ældre forsyningsbefalingsmand (oversergent) varetager gruppens opgaveløsninger og indsættelser.

Som FSBM ved 5 NSE gennemfører du enhedens praktiske og driftsrelaterede logistiske opgaver. Du bidrager til den interne logistik og daglige materieladministration ved enheden, hvor du håndterer enhedens regnskab i myndighedsbeholdningen.

Du vil være en aktiv medspiller i opretholdelsen af den daglige drift, hvor du er med til at udarbejde bestemmelser og procedurer, og du vil få rig mulighed for at fastholde og udvikle egne og folkenes allerede tillærte kompetencer.

En stor del af din hverdag vil også være præget af virket som instruktør og støtte for enheden. Du vil i forbindelse med virket få ansvaret for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere uddannelsesaktiviteter i overensstemmelse med tildelte ressourcer.

Om dig

Du er sergent eller erfaren korporal/overkonstabel, der er egnet til at kunne indtræde på sergentuddannelsen.

Du er den modne soldat, der er bevidst om dine menneskelige egenskaber. Gennem flere års tjeneste har du oparbejdet gode uddannelses-, ledelses- og føringsmæssige kompetencer, og som person er du initiativrig, styringsorienteret og en dygtig planlægger.

Du er helhedsorienteret og ressourcebevidst i din tilgang til tjenesten og de opgaver du bliver tildelt. Du forstår at bruge dine medarbejderes og kollegaers kvalifikationer og erfaringer til at holde et højt fagligt niveau i opgaveløsningen.

Du sætter faglighed højt og er en erfaren underviser, som formår at motivere og skabe resultater.

Du er klar til en hverdag, der er præget af støtte, i kortere eller længere perioder.

For at kunne trives i stillingen, er det nødvendigt, at du kan arbejde selvstændigt og sætter pris på en høj grad af frihed under ansvar.

Endelig er det en fordel, men ikke et krav at, du har kørekort kategori B, samt kørekort kategori C / CE. Du skal naturligvis kunne erhverve kørekort.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, med henblik på at gennemføre og bestå grundlæggende sergentuddannelse. Ansættelsen sker i så fald på lønvilkår jf. overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Indtil din udnævnelse, vil du modtage et befalingsmandstillæg.

Udnævnelse til sergent kan finde sted når uddannelseskravet og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og du honorerer de almene krav for udnævnelse. Ved udnævnelse til sergent, vil du modtage en ny ansættelseskontrakt i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Vordingborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for 5 NSE, kaptajn Allan Nedergaard Ejsing på telefon 60 24 22 83 eller KMPBM sdeniorsergent Rasmus Skovsmose på telefon 20 45 19 89.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 25. februar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter fristens udløb. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kaserne, Sankelmarksvej , 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978145

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet