Sent lørdag aften ved 23-tiden blev der observeret personer, der skød fyrværkeri af på Stationstorvet i Vordingborg. Vidner tilkaldte politiet, men de involverede personer var kørt væk i en bil kort inden politiets ankomst.
Folk på stedet havde dog bemærket bilens registreringsnummer, hvilket gjorde det muligt for en patrulje hurtigt at få kontakt til bilen. Bilen blev standset og ransaget, og i baggagerummet fandt politiet to raketter.
En 20-årig mand blev efterfølgende sigtet efter fyrværkeriloven.