BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med grøn drift og vedligeholdelse ved Vordingborg Kirkegårde, så er det dig vi mangler.
Vi har en smuk kirke i Vordingborg med 2 fine kirkegårde, og vi arbejder sammen med flere omkringliggende historiske landsbykirker, derfor må du som medarbejde forvente forskellige mødesteder alt efter behov.
Vi søger en medarbejder, der har interesse for arbejdet på kirkegårdene, hvor du får en afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver.
Udover drift og vedligeholdelse af kirkegårdene er det en fordel, hvis du også har et indgående kendskab til vedligeholdelse af små og store gartnerimaskiner. Det vil nemlig blive dig, som laver små reparationer og foretager den løbende service.
Stillingens opgaver er:
- Pasning og vedligeholdelse af kirkegårdenes arealer og gravsteder
- Granpyntning og grandækning af gravsteder
- Opgaver i forbindelse med kirkelige handlinger såsom begravelse, bisættelse og urnenedsættelse
- Forefaldende arbejde på kirkegårdene
- Forefaldende småopgaver ved kirke og sognegård.
Om dig:
· Erfaring med betjening af større og mindre maskiner inden for grøn drift.
· Flair for vedligeholdelse af gartnerimaskiner.
· Du er serviceminded og ansvarsbevidst.
· Du kan udvise initiativ og du har en positiv indstilling til arbejdet.
· Du kan arbejde selvstændigt og i samarbejde
· Du har kørekort kategori B.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads i smukke omgivelser
- Frihed under ansvar
- Gensidigt samarbejde og et respektfuldt arbejdsmiljø
- Gode fysiske rammer
Løn og ansættelse:
Vi ønsker at vores nye kollega kan starte hurtigst muligt og gerne inden den 16. oktober.
Stillingen er på 37 timer ugentlig inkl. frokost.
Det er en fordel hvis du har erfaring fra lignende stilling, men det er ikke et krav.
Din arbejdstid vil være: mandag, torsdag og fredag fra kl. 7 til 14 samt tirsdag og onsdag fra kl. 7 til 15. der må forventes små justeringer af arbejdstiden.
Spørgsmål vedrørende jobbet, kan stilles til kirkegårdsleder, Tina Albrechtsen
40 54 08 18 mellem kl. 9 og 13.
Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale mellem Finansministeriet og 3F for Landbrugsmedarbejdere, for gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere. Aftalerne kan findes på www.folkekirkenspersonale.dk.
Send din ansøgning til.: ta@vk-kontor.dk gerne inden den 6.oktober
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
VORDINGBORG NY KIRKEGÅRD, Skovvej, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913107