BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om opgaven
Stillingen er hos en dreng på 5 år. Drengen er bl.a. diagnosticeret med Cerebral Parese og har epilepsi. Han bor i Vordingborg med sin familie, og du vil være i tæt kontakt med dem alle.
Opgaven er at køre drengen frem og tilbage fra børnehave. Man skal køre handicapbil, og drengens mor er med under kørslen. Du skal også give en hånd, med når I skal ind og ud af døren.
Du bliver en del af et team, hvor der er stor fokus på relations-dannelse til drengen.
Om dig
Du har erfaring med at arbejde med særlige behov. Derudover er du god til at læse situationer og være tydelig og omsorgsfuld i din kommunikation.
Vi forventer, at du kommer ind med godt humør, frisk energi og kan skabe tryghed i dagens aktiviteter.
Du må gerne have erfaring med at køre kassevogn, men det er ikke et krav.
Arbejdstid
Der er tale om en stilling på 40 timer om måneden. Arbejdstiden er fordelt som følger:
Mandag: 6.30-9.30
Onsdag: kl. 10.30-13.30
Fredag kl.: 6.30-9.30
Ved ferie og sygdom vil der være ekstra vagter
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/136744
Via e-mail: ap@duos.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846529