Brænder du for HR og vil du være med til at gøre en konkret forskel og være nærmeste sparringspartner for chefer og ledere i Hjemmeværnet indenfor en bred vifte af HR-opgaver, så er det måske netop dig, vi søger.
Om os
Du bliver en del af HR-Partnersektionen ved Hjemmeværnskommandoen i Vordingborg. Vi hører under Center for karriere og HR Rådgivning ved Forsvarets Personelkommando og vores sektion består primært af civile medarbejdere.
Vi har et godt socialt sammenhold, og du vil opleve en hverdag, hvor vi støtter og interesserer os for hinanden og prioriterer et godt arbejdsmiljø.
Vores opgave er, gennem HR-støtte til Hjemmeværnets myndigheder, at skabe værdi og effekt gennem deres medarbejdere. Vi arbejder med HR for civilt- og militært ansat personel, reservepersonel samt frivillige i Hjemmeværnet. Derudover understøtter vi operationaliseringen af en ny HR-strategi for Forsvarsministeriets område.
Vi har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoens chefer samt underlagte myndigheder og arbejder tæt sammen med Personelkommandoens øvrige fagcentre. Som vores nye HR-partner får du derfor en bred, tværfaglig kontaktflade, god mulighed for sparring og en varieret hverdag.
Om stillingerne
Du bliver en del af den HR-partnerstruktur, der har til opgave at støtte Hjemmeværnets myndigheder inden for det samlede HR-område. Støtten spænder bredt, fra professionel rådgivning og sparring over planlægning, gennemførelse og facilitering af projekter samt udvikling inden for HR-området.
Vi søger to HR-partnere med hovedopgaven at fokusere på implementeringen af Forsvarets nye HR-strategi, samt sagsbehandling af en række HR-opgaver som eksempelvis udnævnelsessager, ledersparring omkring personalesager samt gennemførsel af tæt dialog med Hjemmeværnet om konkrete behov for HR-støtte i relevante fora.
Afhængigt af dine færdigheder og interesser vil du blive involveret i en række HR- kerneopgaver, som indledningsvist kan omfatte:
- Implementering af delelementer af Forsvarets HR-strategi.
- Samarbejde med Hjemmeværnets myndigheder ifm. udarbejdelse af sagsoplæg for ansættelse, uddannelse og udnævnelse af personel med henblik på forelæggelse for Chefen for Hjemmeværnet.
- Udarbejdelse af håndakter til Chefen for Hjemmeværnet f.eks. til møder på strategisk niveau (koncernstyringsmøder, Hovedsamarbejdsudvalg, HOD- konferencer mv.).
- Udvikling af sektionens HR-processer samt forvaltning og rådgivning i relation hertil.
- Deltagelse i relevante mødefora, hvor du bidrager med dit HR- perspektiv på konkrete sager.
- Facilitering af møder og workshops indenfor HR-specifikke områder.
- Støtte chefer og ledere omkring kompetenceudvikling af medarbejdere.
- Understøtte Hjemmeværnets vækst med et koncernmæssigt helhedsperspektiv på HR.
- Generelt styrke HR-rådgivningen.
Om dig
Du har nogle års erfaring inden for HR-området eller anden relevant erhvervserfaring.
Du har måske arbejdet med kompetence- og karriereudvikling, personelforvaltning og administration, eller HR på strategisk niveau. Kendskab til Forsvarets organisation og Hjemmeværnet vil være en fordel men er absolut ikke et krav. Vi sørger for en solid onboarding, der skal klæde dig på til opgaven.
Da stillingen i høj grad rummer både driftsopgaver og udviklingsarbejde, er det vigtigt, at du trives i et miljø præget af hyppige ændringer, hvor der vil være en stor vekselvirkning mellem ansvarlig håndtering af opgaver og samarbejde på tværs i sektionen og ud mod organisationen.
Vi forstiller os herudover, at du er:
- God til at opbygge og vedligeholde relationer
- Nysgerrig og udviklingsorienteret inden for HR og vejledning
- Struktureret og trives med både udviklende og driftsmæssige HR-opgaver
- En god formidler og kommunikator – både skriftligt og mundtligt
- Er IT-vant som bruger af forskellige programmer inden for Office Pakken samt klassiske rekrutteringsværktøjer
- God til at kombinere analyse, struktur og kommunikation i en kontekst og praksisnær ramme
- Er fortrolig med at undervise både chefer og medarbejdere
- Formår at være pro-aktiv og opsøgende i forhold til en kundes – her Hjemmeværnets -behov for støtte
- Evner at udfordre til nye perspektiver via et solidt HR- fundament.
Forsvarets organisation er på mange måder en kompleks størrelse, og vi sørger naturligvis for, at du bliver klædt ordentligt på til at varetage funktionen, bl.a. ved hjælp af et struktureret onboardingforløb.
Endvidere får du tilknyttet en mentor ved ansættelsesstart, der støtter dig under hele oplæringsforløbet.
Din evne til at forstå vores organisation samt målgruppens kultur, ønsker og færdigheder spiller en stor rolle i, at få succes i stillingen. Da vi søger to HR-partnere, ønsker vi bedst muligt at tilpasse opgaverne til dine kvalifikationer.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er slået op militært og civilt.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er HR-partnersektionen til Hjemmeværnet på Vordingborg Kaserne.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kontorchef Ronni Holm Hansen på PKOM-RHH@mil.dk eller på telefon 3266 5633.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.
Ansøgningsfrist er den 26. marts 2026, og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. maj 2026 eller snarest muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM PERSONELKOMMANDOEN
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren. Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR. Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Personelkommandoen Vordingborg Kaserne, Sankelmarksvej, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/28c7b3b3-bc01-4561-9940-a375c35ade8a