Onsdag aften blev politiet kaldt til et fritidshus ved Bakkebølle efter meldinger om en uvedkommende person, der luskede omkring. Ved ankomsten fandt politiet en bil på stedet med en 42-årig mand fra lokalområdet siddende i den.
Et vindue i huset var blevet brudt op, og der var stjålet en harpun, nogle bukser og en økse. De stjålne genstande blev fundet på bagsædet af bilen.
Den 42-årige mand blev anholdt klokken 20.12 og sigtet for indbruddet. Efter at være blevet afhørt på politistationen i Vordingborg blev han løsladt igen klokken 22.49.