BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist som skal fungere som koordinator for gode indlæggelses- og udslusningsforløb.
Er du specialuddannet i psykiatri og har du lyst til at gå forrest i den kliniske sygepleje og styrke planlægningen og koordineringen af højintensive forløb, så vores patienter oplever endnu bedre forløb og medinddragelse, så er denne stilling måske lige dig.
S1 er et intensivt akut afsnit med 3 højintensive senge og 22 senge i alt, fordelt med 12 senge i afsnit 29, som er et frontstageafsnit og 10 senge i afsnit 32 med en højintensiv skærm, hvor der er fokus på et roligt miljø og nedbringelse af tvang.
De højintensive forløb er meget komplekse og der arbejdes under indlæggelsen med at stabilisere patientens psykiske tilstand, patientens problematikker og udfordringer. Samtidig skal samarbejdspartnere involveres så tidligt som muligt med henblik på at lave en god udskrivelsesplan, som støtter patienten efter udskrivelsen. Et sådan forløb kræver en koordinator, der har et godt overblik, som kan strukturere, koordinere og planlægge forløbet og samtidig støtte personalegruppen og være med til at sikre sparring og kreative løsninger i forhold til den enkelte patient.
S1 er kendetegnet ved en åben, uformel og omstillingsparat kultur med stor fællesskabsfølelse, sammenhold og tværfaglig kvalificeret opgaveløsning. Vi har et stort ønske om og vilje til at udvikle og forbedre, hvilket kun opnås gennem inddragelse og sparring mellem faggrupper og øvrige enheder. Du vil indgå i en tæt arbejdsrelation med engagerede og dedikerede kollegaer i en travl og udfordrende hverdag, hvor der er en respektfuld omgangstone.
Afsnittets trivsels- og ledelsesevalueringer scorer højt på samarbejde og fleksibilitet.
Plejepersonalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialpædagoger, som arbejder i kontaktpersonsordning og derfor er tilknyttet enten arbejdsgruppen i afsnit 29 eller 32. For de højintensive patienter etables et kontaktpersonsteam der har de faglige kompetencer der matcher patientens problemstillinger.
Vi er et tværfagligt team, som foruden plejepersonale og sekretær består af læger, peer, socialrådgivere, psykolog, fysioterapeuter, miljø- og aktivitetsmedarbejdere og terrænsikkerhedsvagt.
Har du brug for flere oplysninger om afsnittet eller stillingen, så er du meget velkommen til at ringe til Oversygeplejerske Connie Pedersen på tlf. 58537053 eller 40222471.
Du vil blive kontaktet og indkaldt til samtale umiddelbart efter, at vi har modtaget din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 12. februar 2024
Ansættelsesdato 1. marts 2024 eller efter aftale
Straffeattest: I forbindelse med ansættelse skal der, jf. Regionernes politik herom, indhentes straffeattest.
I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.
PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien Syd.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980459