KOMMUNIKATIONSKONSULENT (Barselsvikariat)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ny kollega til opgaver, der ligger i snitfladen mellem kommunikation, udviklingsprojekter og politisk interessevaretagelse, så du skal kunne bidrage med både analytisk sans og en skarp pen.  

Du kommer til at arbejde i kommunikationsteamet i Center for Kultur, Fritid & Udvikling, som arbejder ud fra rådhuset i Vordingborg.

Opgaver
Kommunikationsteamet er sammen om at løse opgaverne, men har hver især specifikke ansvarsområder, som man har ekstra fokus på. Denne stilling skal særligt arbejde på at positionere Vordingborg Kommune på dagsordener som erhverv, bosætning, turisme og bidrage med politisk interessevaretagelse over for Christiansborg, Region Sjælland og andre.

Udover det særlige ansvar kan du fx komme til at arbejde med:

  • Rådgivning af borgmester, direktion og chefgruppen
  • Projektledelse af borgermøder, konferencer og udviklingsprojekter
  • Produktion af taler, pressemeddelelser, video, Q&A, SoMe-opslag, kommunikationsplaner etc.
Kvalifikationer
Du skal være parat til at tage schweizerkniv-tilgangen, hvor du får slebet forskellige kompetencer i løbet af arbejdsdagen. Du kan godt være relativt nyuddannet og interesseret i at bruge et barselsvikariat til at gøre cv’et mere solidt.

Den perfekte kandidat:
  • Har erfaring med at udarbejde kommunikationsprodukter
  • Er struktureret og tænker analytisk
  • Skriver gode præcise tekster, der rammer målgruppen
  • Har nogen erfaring med projektledelse
Du har formentlig en lang videregående uddannelse med fokus på analytisk metode og kommunikation. Du skal være struktureret og indstillet på, at jobbet indebærer meget andet end at skrive de gode historier.

Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og bidrager med en performancekultur, der er med til at få tingene til at ske i en kompleks organisation. Og så naturligvis, at du er enig i, at vi når længst med samarbejde og højt humør.

Ansættelsesforhold
Stillingen er et 12 måneders barselsvikariat på fuld tid med tiltrædelse den 1. marts 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt et af ansættelsesudvalgets medlemmer; centerchef Ole Hampenberg Andersen, mobil 2013 0223; kommunikationskonsulent Thomas Uhlenfeldt, mobil 5153 2638 eller kommunikationskonsulent Julie Woetmann på telefon 2917 8556.

Ansøgningsfristen er søndag den 21. januar 2024 og samtaler vil blive afholdt torsdag den 25. januar 2024.



 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kommune, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963283

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet