Hvem er vi?
iDevice er en bæredygtig detailbutik med fokus på istandsatte Apple-produkter. Vi køber,
sælger og reparerer iPhones, iPads og MacBooks – og vi gør det med et grønt mindset. Vi
driver butikker i Stege og Vordingborg og er midt i en spændende vækstrejse med nye
butikker, nyt content og større synlighed.
Hos iDevice vil du blive en del af et lille, ambitiøst team med høj energi, hurtige
beslutningsveje og ægte iværksætterstemning. Du kommer til at præge vores visuelle
fortælling fremadrettet – både online og i butik.
Hvem er du?
Du elsker at skabe indhold; Videoer, billeder, reels, kampagner, produktbilleder,
storytelling – du trives med kamera i hånden og idéer i hovedet.
Du behøver ikke være færdiguddannet marketingekspert, men du skal have et skarpt øje
og lyst til at arbejde kreativt. Hvis du kan nikke genkendende til nogle af disse punkter, er
du måske den, vi leder efter:
• Du har erfaring med at skabe content til Instagram, Facebook m.fl.
• Du kan filme og redigere små videoer
• Du kan tage gode billeder og arbejde med lys og komposition
• Du skriver skarpt og kan lave korte, fængende tekster
• Du kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
• Du har interesse for Apple
• Du vil være med til at forme et brand i vækst
• Du har lyst til at arbejde i en virksomhed, der elsker grøn omstilling
• Du er ikke bange for at stå foran et kamera
Du er måske multimediedesigner, SoMe-nørd, content creator, fotograf, videomager —
eller spirende influencer. Baggrund er mindre vigtigt end drive og talent.
Dine opgaver bliver bl.a.:
• Skabe foto- og videoindhold til sociale medier
• Optage og klippe reels, story-flows og små kampagnevideoer
• Være kreativ drivkraft bag opslag og contentplan
• Producere produktbilleder, medarbejderportrætter og butiksshots
• Daglig kontakt og samarbejde med vores marketing bureau
• Samarbejde med ledelsen om kampagner, launch-events og branding
• Bygge vores SoMe-univers op — post for post, video for video
Kort sagt: Du bliver den, der får iDevice til at se lige så godt ud online som vi gør
i virkeligheden.
Hvad tilbyder vi?
• En nøglerolle i en virksomhed i vækst
• Masser af kreativ frihed
• Mulighed for at præge vores visuelle identitet
• Fleksible arbejdstider (deltid med mulighed for fuld tid)
• Et ungt og energisk team
• Et job med masser af variation
• Mulighed for udvikling og større ansvar over tid (brand, kampagner, marketing)
Vil du med på rejsen?
Hvis muligheden har fanget din interesse, så send din ansøgning og et par eksempler på
content du har lavet (Instagram-profiler, videoer, billeder eller portfolio) til Thomas
Sindberg på ts@idevice.dk – 30 14 28 60.
Ansøgningsfrist 15 december, ansættelse i januar 2026 eller efter aftale.
Samtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
iDevice Vordingborg, Algade, 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b583b6be-8905-4608-97a1-7e0a36e96af9