BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dygtig kvalitetssygeplejerske søges til spændende og udfordrende stilling i Psykiatrien Syd pr. 1. september 2023 eller snarest muligt
Da den ene af vores nuværende kvalitetskonsulenter har søgt nye udfordringer, er vi på udkig efter en ny kollega til vores fantastiske stabsteam. Vi tilbyder afvekslende opgaver i en hverdag fuld af spændende udfordringer. Du kommer til at arbejde i Staben sammen med 7 dygtige kollegaer med forskellige faglige baggrunde samt afdelingens ledelse. Via funktionen som kvalitetssygeplejerske kommer du samtidig til at have en bred berøringsflade ud i organisationen, og gode samarbejds- og formidlingsevner er derfor alfa og omega. Sammen med dine kollegaer skal du levere ledelsesstøtte til afdelingsledelsen og afsnitsledelserne på højt fagligt og professionelt niveau.
Lidt om os
Psykiatrien Syd er en af flere afdelinger i Psykiatrien, Region Sjælland. Vi varetager den voksen-og ældrepsykiatriske behandling for borgere mellem 18-75 år, som er bosiddende i Lolland, Guldborgsund, Vordingborg og Næstved kommuner.
Afdelingen består af i alt 8 sengeafsnit, Psykiatrisk Akutmodtagelse og Centerterapien, alle beliggende i Vordingborg, samt distriktspsykiatriske ambulatorier og psykiatriske klinikker fordelt i Næstved, Vordingborg, Nykøbing Falster og Maribo. De Særlige Pladser i Region Sjælland er ligeledes beliggende i Vordingborg.
Staben er beliggende i Vordingborg, og vi har til huse i nyrestaurerede lokaler i den historiske hovedbygning på Oringe med smukke, naturskønne omgivelser.
I Staben løser vi en bred vifte af HR- og administrative opgaver for Psykiatrien Syds afdelingsledelse og for vores forskellige afsnit og ambulatorier.
Jobbet
Kvalitetssygeplejersken er organiseret i en stabsenhed og betjener hele organisationen i samarbejde med de øvrige stabsmedarbejdere.
Psykiatrien Syd er en udviklingsorienteret organisation, og vi har et stort ønske om kontinuerligt at arbejde med forbedringer, patientsikkerhed og forbedringsprojekter.
Der arbejdes systematisk med nedbringelse af tvang samt de nationale kvalitetsmål, hvorfor en vigtig opgave for kvalitetssygeplejersken er at skabe forbedringer og indsatser på tværs af sektorer i forhold til de nationale kvalitetsmål. Monitorering, opfølgning på kvalitetsdata og løbende kvalitetsovervågning er ligeledes en vigtig del af kvalitetssygeplejerskens arbejdsområde.
Du bliver en del af kvalitetsgruppen i staben, hvor du i samarbejde med vores anden kvalitetssygeplejerske, der snart er færdig som cand. cur., skal løfte opgaverne på kvalitetsområdet.
De primære arbejdsopgaver er at kvalitetsudvikle patientpleje og -behandling samt implementere nye tiltag i samarbejde med ledere og medarbejdere i de enkelte teams og afsnit. Patientsikkerhedsarbejdet hører også med til arbejdsfeltet.
Du skal bistå med ledelsesstøtte til afdelingsledelsen indenfor kvalitets- og udviklingsområdet, samt kunne agere selvstændigt på vegne af afdelingsledelsen i diverse sammenhænge. Det forventes høj selvstændighed i opgavevaretagelsen i forhold til udarbejdelse af dagsordener, sagsfremstillinger, referatskrivning samt opfølgning på diverse møder.
Derudover skal du være tovholder på projekter samt yde bistand og støtte i forhold til projekt- og udviklingsprocesser. Det er af afgørende betydning, at du er vedholdende, iderig og fagligt velfunderet.
Kvalitetsudviklingen foregår i tæt samspil med klinikerne, og en stor del af arbejdstiden vil være ude blandt disse. Du skal være naturligt god til at danne netværk og have lyst til at befinde dig ude i klinikken.
Du får en spændende og attraktiv stilling med rig mulighed for indflydelse på udviklingen af den psykiatriske patientbehandling både i Psykiatrien Syd, men også i hele Region Sjælland, idet du kommer til at indgå i forskellige regionale fora. Der er gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling.
Du får engagerede kolleger, der kan give dig solid faglig sparring og inspiration. Vi har et godt arbejdsmiljø med god stemning, respekt og en tværgående og fleksibel opgaveløsning, hvor vi hjælper hinanden. Vi lægger stor vægt på trivsel, kommunikation, vidensdeling og kompetenceudvikling.
Dine kvalifikationer
- Du har psykiatrisk erfaring
- Du har en specialuddannelse i psykiatri
- Du er måske oven i købet cand. cur.
- Du har solid erfaring med dokumentation i Sundhedsplatformen
- Du har erfaring fra projekt- og udviklingsarbejde, herunder at arbejde med data
- Du har erfaring og viden om kvalitet og udvikling i sundhedsvæsenet, helst fra psykiatrien
- Du evner at arbejde målrettet, detaljeret og systematisk i kvalitets- og udviklingsarbejdet
- Du evner at indgå i et tæt samarbejde med Psykiatrien Syds tværfaglige medarbejdere samt enhedsledelserne i kvalitets- og udviklingsopgaver
- Du evner at forstå og indgå i pædagogiske processer
- Du evner implementering af overordnede politikker og strategier samt udarbejdelse af lokale retningsgivende dokumenter
- Du er udviklings- og serviceminded
Referencer og straffeattest
Vi indhenter efter fast praksis reference fra tidligere ansættelser forud for endelig ansættelse. Ansættelse er ligeledes betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest, jf. Regionens politik herom.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge med flekstidsordning.
Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst.
Interesseret i jobbet?
Se mere om Psykiatrien på vores rekrutteringsportal www.jobipsykiatrien.dk
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis samt relevante dokumenter sendes online via hjemmesiden.
Kontaktperson(er):
Navn: Mia Hesselberg Nielsen
Stilling: chefsygeplejerske
E-mail: mihn@regionsjaelland.dk
Telefon: 58 53 70 05 / Mobil: 51 51 23 14
Ansøgningsfrist: 17. juli 2023 kl. 10.00
Ansættelsessamtaler: 24. juli 2023
Ansættelsesdato: 1. september 2023 eller hurtigst muligt
I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.
PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagramprofil: Psykiatrien_Syd.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35942&linkref=18856&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857830