BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at arbejde i Oringes smukke omgivelser med gode kolleger?
Vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til ældrepsykiatrisk sengeafsnit, S5, pr. 01.07.24 eller snarest muligt derefter.
Om afdelingen:
Afsnittet ligger i en nyrenoveret bygning med en dejlig stor gårdhave, på smukke Oringe. S5 har plads til 14 patienter. Vi modtager ældre patienter (70+) med bl.a. depression, skizofreni, angst, bipolar lidelse, samt aldersrelaterede psykiatriske sygdomme.
Du er ene sekretær i en tværfaglig personalegruppe med sygeplejersker, SSA’er, pædagoger, socialrådgiver, læger, fys./ergo. Vi har desuden uddannede træningsambassadører i afsnittet, som sørger for, at vi får rørt os i arbejdstiden, hvilket både minimerer smerter samt skaber grin og glæde.
Vi vægter faglighed, fællesskab, arbejdsmiljø og humor højt. Vi har stor respekt for hinandens forskellige kompetencer.
Opgaver:
- Håndtering af diverse arbejdslister i Sundhedsplatformen
- Indlæggelser/udskrivelser/orlov
- Skrivning af notater ved behandlingskonferencer/FACT-møder
- Inbasket administration
- Skanning af dokumenter
- Tvangsregistrering
- Håndtering af klagesager
- Skrivning af referater til personalemøder
- Telefonbetjening
- Bestilling af varer i Oracle
- Opdatering af diverse dokumenter på det lokale drev
- Andre specialopgaver for oversygeplejersken
- Dække andre sengeafsnit ved ferier
Vi kan tilbyde dig:
- En stilling på 37 timer uden vagter/weekender
- Introduktion med mentor/buddy-ordning
- Et godt arbejdsmiljø og masser af humor
- Indflydelse på opgaveløsning
- Eget kontor tæt på plejepersonalet
- Hjælpsomme sekretærkolleger på de øvrige afsnit
- Sekretærmøder med øvrige sekretærer i Psykiatrien Syd
Vi ønsker, at du:
- Er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator
- Kendskab til Sundhedsplatformen
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Tør spørge og tager ansvar
- Har en positiv tilgang
Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller ringe for at høre nærmere om stillingen hos oversygeplejerske, Linda Nagel, på telefon: 93 56 67 12 eller 58 53 73 10.
Ansættelsessamtaler: Løbende. Såfremt den rigtige kandidat findes før ansøgningsfristen, lukkes opslaget.
Startdato: 01.07.2024 eller snarest muligt derefter.
Løn og ansættelsesforhold: Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.
PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien_Syd.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058406