Logistik- og kryptobefalingsmand ved 4. National Støttebataljon i Vordingborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en oversergent til en stilling som Logistik- og kryptobefalingsmand ved 4. Nationale Støtte Bataljon.

Om os

4 NSBTN er underlagt Trænregimentet og består af en stab og fem underafdelinger. 1 – 3 NSE er Stående Reaktionsstyrke (SRS) enheder. 4 NSE kerneopgave er Host Nation Support og uddannelsesstøtte, mens 5 NSE hovedsagelig er bataljonens uddannelsesunderafdeling, men med SRS kapaciteter til understøttelse af 1 – 4 NSE.

Alle UAFD uddanner og udsender personel til de nationale støtteelementer i internationale missioner og beredskaber.

Bataljonen arbejder primært med operativ logistik. Den overordnede kerneopgave er med Hærens Operative Depoter, at sikrer genforsyning i de internationale missioner og til indsatte beredskabsenheder, herunder depottjeneste, lokalindkøb, økonomi og controlling.

Desuden har Bataljonen kerneopgaver indenfor administration, transporttjeneste og terminaltjeneste via sø, luft, jernbane og vej.

4 NSBTN vil have kontinuerligt bidrag ved NFP i Letland.

4 NSBTN er desuden klar til indsættelse med bataljonskampgrupperne, hvilket betyder, at bataljonen har et meget højt aktivitetsniveau og gode udviklingsmuligheder for den enkelte.

Den enkelte medarbejder ved bataljonen opbygger under sin tjeneste en række helt specielle kompetencer, derfor er medarbejderne ved bataljonen den vigtigste ressource. Omgangstonen ved bataljonen er fri, men altid med fokus på gensidig respekt, og opgaverne bliver løst efter princippet om frihed under ansvar.

Om stillingen

Som LOGBM/KRYPTOBM ved 4 NSTBN vil du blive en af stabens specialister, inden for den logistiske styring og kontrol af bataljonen og dens fem underafdelinger. Stillingen stiller krav til evner om at kunne arbejde selvstændigt på højt fagligt niveau.

Du vil få ansvar for kontrolvirksomheden af bataljonens underafdelinger m.h.t. materiel- og ammunitionsregnskab. Du skal støtte underafdelingerne og give staben samt foresatte situationsrapportering inden for hovedområderne - myndighedsbeholdning, normering, materielsager (MDG) og IKT. Samtidig er du stabens forsyningsbefalingsmand. Desuden skal du virke som kryptokustode.

Din evne til at kunne løse opgaven tilfredsstillende afhænger meget af din evne til at begå dig i SAP myndighedsbeholdning og normering samt brug af Microsoft programpakke. Vi vil foretrække ansøgere med langvarig erfaring med SAP myndighedsbeholdning og som forsyningsbefalingsmand.

Du kommer til at arbejde i et team bestående af endnu en LOGBM, som har tilsvarende primær opgaver bare rettet mod Hærens Operative Depot og en LOGHJ, der er din allernærmeste samarbejdspartner.

Du vil blive en del af bataljonsstaben, og du refererer direkte til sektionschefen for S4, som også vil være din daglige leder.

Ved siden af din rolle som LOGBM/KRYPTOBM vil du også blive en del af bataljonens faglærergruppe med opgave at uddanne og udvikle dine kolleger, f.eks. som faglærer inden for logistik og i SAP. Derfor vil det være en fordel, hvis du har erfaring som faglærer fra tidligere.

For den rette kan der samtidig med bestridelse af stillingen også læses MAU.

Om dig

Du er oversergent.

Du har tidligere siddet i en lignende stilling, eventuelt som logistikbefalingsmand eller forsyningsbefalingsmand i en international mission eller ved en hjemlig bataljonsstab og medbringer erfaring derfra. Du skal være motiveret for læring og udvikling af egne kompetencer og du skal bidrage aktivt til forbedring af opgaveløsningen.

Det er et krav, at du er uddannet i, og har erfaring med, SAP Myndighedsbeholdning, Normering, PM rekvirent. Herudover er det ønskeligt, at du har kryptokustodekursus, forvaltning og overordnet logistik og forvaltning samt controlling.

Det er positivt, men ikke afgørende, hvis du har logistisk erfaring fra internationale operationer, særligt fra et Nationalt Støtte Element (NSE) eller et Stabs- og Logistikkompagni.

Du er god til styring, er fremtids- og helhedsorienteret og har gode kommunikationsevner. Du sætter faglighed højt og er en erfaren underviser, som formår at motivere og skabe resultater.

Du er klar til en hverdag, der er præget af høj aktivitet og med fokus på støtte til opgaveløsningerne ved vores NSE´er.

Du er klar til, at indgå i en sektion med højt til loftet, hvor der hersker en god og sund humor, og hvor der frem for alt eksisterer en god sparring.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Vordingborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for S4, Major Kasper Marott Philipsen på telefon 51 92 88 71 eller på mail TRR-4B-S40A@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 3. september 2023 og samtaler forventes løbende. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kaserne, Sankelmarksvej 26, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184871&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887682

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet