BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger oversergenter til stillinger præget af ledelse, ansvar og operativ logistik i en spændende og varieret hverdag på Sydsjælland.
Om os
4. Nationale Støttebataljon (4 NSBTN) er underlagt Trænregimentet og består af en stab og fem underafdelinger. 4 NSBTN opstiller og uddanner Nationale Støtteelementer (NSE), der leverer operativ logistik til Forsvarets missioner, Hærens beredskaber og øvelser.
Bataljonen arbejder primært med operativ logistik, og kerneopgaverne ligger i depottjeneste, transporttjeneste og terminaltjeneste via sø, luft, jernbane og vej. Herudover, lokalindkøb, økonomi og controlling.
4NSBTN er en arbejdsplads hvor man kan udvikle sig som leder og/eller specialist inden for operativ logistik, igennem flere forskellige befalingsmandsstillinger.
4NSBTN er en bataljon hvor der er fart på, men også hvor der er plads til individuelle hensyn og udvikling.
Om stillingen
Som næstkommanderende materielbefalingsmand (NK/MATBM) ved 2 NSE bliver du uddannet til at kunne varetage drift-relaterede logistiske opgaver, og på sigt vil du kunne udsendes til internationale operationer som en del af depotet i rammen af Det Nationale Støtteelement og evt. som fører/leder for et depot.
Du bliver NK i sektionen, og du vil over tid opnå et niveau, hvor du kan føre depot sektionen selvstændigt.
Derfor vil koordination med forsyningsdelingsføreren og chefen, samt logikstiksektionen ved bataljonen komme til at fylde en del.
Desuden vil den daglige styring og tilrettelæggelse af depot drift være en naturlig del af opgaveporteføljen.
Du vil være prima person, i opretholdelsen af den daglige drift. Endvidere vil du få mulighed for at udvikle eller tillære nye færdigheder. Arbejdet med indkøb og MRP-styring vil være en naturlig vej videre.
Om dig
Du er den modne soldat og oversergent, der gennem flere års tjeneste har oparbejdet gode kompetencer, på det logistiske område.
Som person har du gode samarbejdsevner, hvilket kommer til udtryk i din omgang med dine relationer. Du er analytisk velfunderet, så du hurtigt kan få overblik over opgavens omfang og kunne fremsætte løsningsmuligheder.
Dine kompetencer i resultatfeltet kommer særligt til udtryk ved gode styrings- og planlægningsevner, da det løbende er nødvendigt i forbindelse med opbygningen af beredskabsbeholdningen.
For at kunne trives i stillingen skal du kunne arbejde selvstændigt, og du sætter pris på en høj grad af frihed under ansvar.
Du er klar til en hverdag, der er præget af tjeneste uden for garnisonen i kortere eller længere perioder, da tjeneste i internationale operationer og øvelsesaktiviteter er en naturlig del af hverdagen.
Du bør som minimum have erfaring med Demars MM eller PM, og gerne kendskab inden for depotfaget.
Endelig er det en fordel, men ikke et krav, at du har kørekort kategori B samt kørekort kategori C / CE. Du skal naturligvis kunne erhverve kørekort.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Vordingborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Har vi fanget din interesse omkring stillingerne eller muligheden for at komme til Sydsjælland, er du velkommen til at kontakte Sagsbehandler HR for 4NSBTN, seniorsergent Mads Illum Frandsen på telefon 72 83 74 20 eller på mail TRR-4B-VK01@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 18. februar 2024 og samtalerne bliver afholdt løbende. Stillingen er til besættelse snarest.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vordingborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vordingborg Kaserne, Sankelmarksvej , 4760 Vordingborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984485