Narkosælger fik straksdom

dato

Mandag d. 10/7 var politiet i færd med en færdselskontrol i Vordingborg klokken 21.40. Da en 21–årig mand fra Vordingborg opdagede politiet, stak han af i sin bil, som senere blev fundet efterladt i Vordingborg. I bilen fandt politiet salgsposer med kokain og salgsposer med hash. Da den 21-åriges bopæl blev ransaget, fandt politiet mere kokain, hash og skunk gemt i lejligheden. Fredag klokken 16.00 meldte den 21-årige sig selv til politiet og blev lørdag idømt en straksdom på seks måneders ubetinget fængsel for at besidde i alt 75 gram kokain, 405 gram hash og 23 gram skunk med henblik på salg. Den 21-årige modtog dommen.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi