Ny pædagog til spændende autismecenter - vær med til at skabe en meningsfuld hverdag

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi udvider og søger en ny pædagog til vores stærke team

Center for Psykiatri og Handicap – Autismeområdet søger en faglig stærk og uddannet pædagog med autismespecifik viden, som har lyst og interesse til at skabe en motiverede og spændende hverdag for vores borgere.

Om dig:

  • Du kan arbejde struktureret og kan med ansvarlighed og selvstændighed navigere i en hverdag med spændende udfordringer og aktiviteter i samvær med vores borgere såvel ude som inde og i fysiske/stillesiddende opgaver. 
  • Du formår at favne mennesker, som sanser, kommunikerer og agerer på en anden måde.
  • Du kan bringe din faglige viden i spil og kan se og agere autismespecifikt i den neurotypiske verden.
  • Du er nysgerrig og evner at søge svar og afdække problematikker i fællesskab med øvrige kollegaer.
  • Du har gode skriftlige kompetencer og er god til at dokumentere.
  • Du værdsætter din faglighed og er teoretisk funderet ift. dit arbejde.
  • Du kan planlægge, organisere og holde overblik over de opgaver, som hverdagen byder. 
  • Du kan tage initiativ, igangsætte og tør gå foran i en forandringsproces.
  • Du anser kollegaer som en ressource og evner at samarbejde på tværs. 

Vi tilbyder:

  • Et aktivitetshus, dagtilbud til voksne under § 104 med arbejdsmetoder, der bygger på TEACCH principperne og har forudsigelighed – overskuelighed – visualisering og tryghed som nøgleord. 
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med mulighed for læring og udvikling.
  • En arbejdsplads hvor du bliver en pædagogiske drivkraft og dermed har stor indflydelse på hverdagen, i et team der vægter samarbejde og faglighed som et fundament i arbejdet.
  • Introforløb der bygger på den brede vifte af pædagogiske teorier, da arbejdet kræver en differentieret pædagogisk indsats, som passer til det enkelte individ.
  • Interne kurser og temadage.
  • Løn efter gældende overenskomst.
  • Tøjtillæg.
  • Fastholdelses- og rekrutteringstillæg efter 3 måneder.

Værd at vide:

Autismeområdet repræsenterer en række af specialinstitutioner for børn, unge og voksne med autismespektrum forstyrrelser og består af bl.a. døgn- og dagtilbud samt aflastningstilbud, vejledning og støtteopgaver. En arbejdsplads med over 300 tilknyttede medarbejdere, hvor der er et seriøst og målrettet arbejdsmiljø, og kollegaer som værdsætter samarbejde og faglighed. Borgerne har brug for forskellige former for støtte og har ud over deres autisme forskellige komorbide lidelser. Vores borgere kan have selvskadende og/eller udadreagerende adfærd. 

Der er tale om to stillinger, som begge er på Paletten i Vordingborg. Begge stillinger er på 37 timer, den ene med tiltrædelse 1. august og den anden med tiltrædelse 1. september 2024. 

Ansøgningsfrist 12.08.24.
Samtaler afholdes 20.08.24

Vi gør opmærksom på, at Vordingborg Kommune indhenter relevante attester i henhold til kommunens procedure "procedure for at indhente og håndtere straffe- og børneattester."

Har vi fanget din interesse, og kan du se dig ind i den profil, vi søger, så send os en ansøgning om dine bevæggrunde for at søge, samt hvordan du vil bidrage til at løfte opgaven.

Du kan læse mere om os på https://autismecenter-storstroem.vordingborg.dk/enhederne/paletten/

Derudover er du velkommen til at ringe eller skrive til afdelingsleder Trine Ilved Mangor på telefon 21538849 hverdage mellem 8-16 eller mail. trma@vordingborg.dk 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ffdb0fec)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vordingborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vordingborg Kommune, Færgegårdsvej, 4760 Vordingborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087358

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet