Vordingborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
RØDBY: 22-årig idømt forvaring ved nævningeting
En 22-årig mand blev tirsdag idømt forvaring i retten i Nykøbing. Den 22-årige, der i forvejen var anbragt på Kofodsminde, blev dømt for fire tilfælde af trusler og vold med både personale og andre anbragte på Kofodsminde. Truslerne og volden blev begået i august og september 2021, og den 22-årige ankede dommen på stedet. Han er fortsat varetægtsfængslet.
Yderligere oplysninger: Anklager Maya Huniche, tlf. 4132 6729.
PRÆSTØ: 16-årig på ulovlig knallert
En 16-årig fyr fra Præstø blev tirsdag klokken 10.55 standset af politiet på Svend Gøngesvej, hvor han kom kørende på sin knallert. Knallerten var ikke indregistreret, og der var ikke tegnet lovpligtig ansvarsforsikring på den. En tur på rullefeltet viste, at knallerten kunne køre vældig meget hurtigere end tilladt, så den 16-årige blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert uden nummerplade og forsikring. Da han tidligere var blevet nappet på en ulovlig knallert, blev knallerten beslaglagt.
VORDINGBORG: Hurtig knallert i hegnet
Tirsdag klokken 16.25 kørte en patrulje fra færdselspolitiet lidt uden for Vordingborg, og på Søndertoften så politibetjentene en knallertkører, som de besluttede sig for at tjekke. Det var knalleristen ikke med på, så han fortsatte med høj hastighed og politiet lige i hælene ad Ornebjergvej og Sct. Clemensvej, hvor han kørte ad en rampe ned på cykelstien og ramlede ind i et hegn til banen. Her fik betjentene kontakt til føreren, der var en 17-årig fyr fra byen. Den 17-årige blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert, og hans knallert blev taget med til politistationen til undersøgelse for konstruktive ændringer.
RØNNEDE: Anholdt efter tyverier
Politiet fik tirsdag klokken 16.37 en anmeldelse fra en kvinde, der kort forinden havde været ude at købe ind i et supermarked i Stensved, og da hun var ved at pakke varerne ind i sin bil, blev hun kontaktet af en udenlandsk mand. Hun kunne ikke forstå, hvad han sagde, eller hvad han ville, så han vendte om og kørte fra stedet. Kvinden opdagede så, at hun havde fået stjålet sin pung med kontanter og diverse personlige papirer.
Lidt senere blev politiet kaldt til en dagligvarebutik i Rønnede, hvor personalet tilbageholdt en kunde, der havde opført sig mistænkeligt i forretningen. Takket være overvågningsbilleder blev den pågældende genkendt som mulig gerningsmand til tyveriet i Stensved, og han blev derfor anholdt klokken 17.07.
Der er tale om en 35-årig udenlandsk mand, som blev sigtet for tyveri. Senere på eftermiddagen indløb endnu en tyverianmeldelse fra en kvinde, der havde været i et supermarked i Vordingborg og her havde fået stjålet sin pung. Det skal nu undersøges, om den 35-årige også kan sættes i forbindelse med dette tyveri. Den 35-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, og han er fortsat anholdt.
NORDFALSTER: Larm på værtshus
Politiet rykkede tirsdag klokken 18.29 ud til et værtshus på Nordfalster, hvor en gæst ikke længere kunne opføre sig ordentligt. Det var en 46-årig kvinde fra Stubbekøbing, som var småfuld, råbte op, skældte politibetjentene ud og viftede med en fuckfinger. Kvinden blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, og for at få ro på stedet blev kvinden anholdt klokken 19.07 og kørt hjem til sin bopæl af patruljen.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Nakskov | Eiglersvej | Mandag klokken 5.00 – tirsdag klokken 12.00 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Slagelse | Rosenkildevej | Mandag klokken 17.00 – tirsdag klokken 10.13 | Endnu ikke gjort op hvad der er stjålet |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Nykøbing | Gaabensevej i Stubberup | Tirsdag klokken 7.32-9.00 | ATK | 690 | 4 | 60 km/t | 82 km/t | Et klip |
Præstø | Lundegårdsvej | Tirsdag klokken 16.10-17.10 | ATK – bestilt færdselskontrol | 15 | - | 50 km/t | - | - |
Præstø | Præstø Overdrev | Tirsdag klokken 17.48-22.00 | ATK | 247 | 29 | 50 km/t | 77 km/t | Tre klip |
Slagelse | Kongsmarkvej | Tirsdag klokken 10.32-1605 | ATK – bestilt færdselskontrol | 167 | 13 | 40 km/t | 57 km/t | Et klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Haslev | Sydmotorvejen ved Piberhus | Tirsdag klokken 7.30-8.30 | Ingen sigtede |
Lundby | Banevej | Tirsdag klokken 12.24-12.54 | Bestilt færdselskontrol: En knallertkører blev sigtet for at køre uden styrthjelm og for ikke at have den lovpligtige ansvarsforsikring i orden |
Nakskov | - | Tirsdag klokken 9.30-11.30 | En blev sigtet for at køre for hurtigt og en for kørsel uden førerret |
Næstved | Sorøvej, Ganges Bro | Tirsdag klokken 18.50-20.10 | Fire blev målt til at køre så meget hurtigere end de tilladte 50 km/t, at de alle står til et klip i kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 83 km/t |
Stensved | - | Tirsdag klokken 7.30-8.30 | Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Gedser | Indrejsefeltet | Tirsdag klokken 8.05 | 24-årig mand fra Espergærde | Narkokørsel. Den 24-årige havde 14,1 gram cannabis på sig og en 23-årig mand fra Hillerød, der var med i bilen, havde 0,9 gram cannabis. De blev herefter begge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |
Næstved | Ny Præstøvej ved Rønnebæksholm | Tirsdag klokken 23.11 | 43-årig mand fra Lundby | Spirituskørsel. På grund af promillens størrelse blev den 43-åriges kørekort inddraget på stedet |
Nørre Alslev | Nr. Alslev Langgade | Tirsdag klokken 18.19 | 23-årig mand fra Sakskøbing | Narkokørsel |
Rødby | Havnegade | Tirsdag klokken 17.40 | 26-årig mand fra Rødby | Spirituskørsel og kørsel uden førerret. Da den 26-årige flere gange tidligere var sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet. Ejeren af bilen – en 57-årig kvinde – blev sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort |
Rødby | Skolegade | Tirsdag klokken 18.57 | 31-årig mand fra Roskilde | Narkokørsel |