Nyt fra Vordingborg i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Vordingborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

SLAGELSE: Røveri mod kvinde

En 51-årig kvinde blev udsat for røveri klokken 23.00 på Herrestræde. Hun kom gående på gaden med sin taske over skulderen og en mobiltelefon i hånden, da en knallert kom kørende bagfra. Føreren gav hende et kraftigt skub og rev tasken af hvorefter han kørte videre. Føreren kørte på en mørk scooter og var iført en hættetrøje med et rødligt motiv på ryggen.

 

KORSØR: Narkoransagning førte til stort fund

På en adresse i Korsør hvor efterforskning viste, der jævnligt gennemføres narkohandel, førte en ransagning onsdag klokken 13 til et større fund af amfetamin og kontanter.

En 50-årig mand og en 49-årig kvinde som opholdt sig i lejligheden, blev anholdt og sigtet for narkohandel.  De forventes fremstillet i grundlovsforhør i løbet af eftermiddagen.

 

VORDINGBORG: Kvinde kørte beruset i frakendelsestiden

Politiets patrulje mødte på Københavnsvej klokken 15.32 en 54-årig kvinde fra Langebæk. Alkometertesten viste at kvinden havde en promille over det tilladte, så hun blev sigtet for spirituskørsel. Samtidig var kvinden tidligere frakendt førerretten, så hun blev også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

 

SLAGELSE: Mand truede med attrappistol

På et værtshus i Frederiksgade i Slagelse indfandt en 24-årig mand fra Slagelse sig klokken 18.53. Manden var iført en skudsikker vest og havde en pistol i bukselinningen. Manden truede flere personer på stedet og politiet blev tilkaldt. Manden blev anholdt og er sigtet for trusler på livet. Pistolen viste sig at være en vellignende attrappistol. Den 24-årige mand fremstilles i grundlovsforhør over middag.

 

SAKSKØBING: 23-årig fik bilen beslaglagt

Politiet standsede onsdag klokken 19.12 en 23-årig mand fra Sakskøbing, der kom kørende på Maribovej ved Sakskøbing i sin bil. Den 23-årige havde imidlertid ikke noget kørekort og blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Det viste sig, at de nummerplader, der sad på bilen, hørte til en anden bil, og den 23-årige blev derfor også sigtet for uberettiget brug af nummerplader og for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring. Da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev bilen beslaglagt på stedet.

 

RØDBY: Mand fangede to tyve, der var brudt ind i firmabil

På Brandstrupvej i Rødby opdagede en mand, at to mænd brød ind i hans varebil og var ved at stjæle værktøj ud af en smadret siderude på firmabilen. Manden kunne tilbageholde de to gerningsmænd og ringede efter politiet. De to mænd – en 31- årig mand og en 19-årig mand fra Nakskov – blev anholdt og sigtet for tyveri fra varebil.

RØDBY: Varetægtsfængslet efter blufærdighedskrænkelse

En 25–årig mand blev efter flere episoder i Rødbyområdet i går fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for blufærdighedskrænkelse og varetægtsfængslet i 14 dage.

 

HASLEV: 58-årig varetægtsfængslet efter våbenfund

En 58-årig mand fra Haslev fremsatte trusler mod en mand, som politiet fandt så troværdige, at manden blev anholdt. Ved anholdelsen fandt man flere økser og et oversavet jagtgevær. Det meget farlige våben var anledning til, at han i går blev fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for overtrædelse af våbenloven – og varetægtsfængslet i 14. dage.

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Karrebækvej, Stenbæksholm Onsdag klokken 6.30-15.15 Ikke umiddelbart stjålet noget
Præstø Nihøjvej Lørdag klokken 12.00-14.30 Smykker
Stege Rødkildevej, Lendemarke Tirsdag klokken 15.00 – onsdag klokken 8.00 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Vordingborg H.I. Hansensvej Onsdag klokken 4.30 To hvilestole

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Faxe Præstøvej Onsdag klokken 17.39-21.25 ATK – bestilt færdselskontrol 196 14 50 km/t 74 km/t Fire kli8p
Faxe Ladeplads Strandvejen Onsdag klokken 16.10-17.10 ATK – bestilt færdselskontrol 40 - - - -
Herlufmagle Helgesvej Onsdag klokken 12.14-13.44 ATK 18 3 40 km/t 90 km/t En betinget frakendelse
Næstved Ringstedgade Onsdag klokken 7.27-11.27 ATK 1180 113 50 km/t 75 km/t Fem klip
Nørre Alslev Stubbekøbingvej, Gundslev Onsdag klokken 7.56-14.00 ATK 714 49 50 km/t 73 km/t Fire klip
Præstø Jungshovedvej Onsdag klokken 15.30-20.00 ATK 613 29 60 km/t 86 km/t Fire klip
Præstø Smidstrupvej Onsdag klokken 13.40-14.40 ATK – bestilt færdselskontrol 0 - - - -
Slagelse Skælskørvej Onsdag klokken 9.07-11.30 ATK – bestilt færdselskontrol 334 27 50 km/t 84 km/t To klip og en betinget frakendelse
Sorø Nyrupvej Onsdag klokken 16.45-19.15 ATK – bestilt færdselskontrol 54 - - - -
Sorø Vestmotorvejen Onsdag klokken 5.25-8.30 ATK 5025 3 130 km/t 152 km/t -
Stenlille Sorøvej Onsdag klokken 13.27-15.50 ATK – bestilt færdselskontrol 882 11 50 km/t 63 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Maribo Rødbyvej Onsdag klokken 20.45-21.15 Der blev afsløret en enkelt narkopåvirket knallertkører
Nykøbing Gedservej Onsdag klokken 23.48-0.20 Ingen sager
Næstved Kildemarksvej ved Ellebækskolen Onsdag klokken 7.15-8.30 Ingen sager
Sakskøbing Maribovej Onsdag klokken 19.12-20.18 En blev sigtet for kørsel uden førerret, og da bilisten flere gange tidligere var sigtet for at køre uden kørekort, blev bilen beslaglagt på stedet

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Maribo Rødbyvej Onsdag klokken 21.05 42-årig mand uden fast bopæl Narkokørsel på knallert
Nakskov Højrebyvej Onsdag klokken 1.50 17-årig mand fra Fjenneslev Narkokørsel, kørsel uden førerret og tyveri af bilen
Næstved Havnegade Onsdag klokken 13.28 67-årig mand fra Sakskøbing Spirituskørsel
Rødbyhavn Indrejsefeltet Onsdag klokken 23.35 36-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Vordingborg Mønsvej Onsdag klokken 15.32 54-årig kvinde fra Langebæk Spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi